Grafisk designer til Carelink Gruppen – Sundhed & Pleje

Brænder du for at skabe visuel kommunikation, der gør en forskel? Har du sans for æstetik, form og farver – og samtidig forståelse for, hvordan design understøtter strategi og fortælling? Så er du måske vores nye grafiske designer i Carelink Gruppen – Sundhed & Pleje.

Om stillingen

Som grafisk designer hos os bliver du en vigtig del af vores projekt- og administrationsafdeling – og et tæt bindeled til vores kommunikations- og marketingindsatser. Du får ansvaret for at udvikle og vedligeholde det visuelle udtryk på hos Sundhed & Pleje og enkelte opgaver på tværs af koncernen. Du spiller en central rolle i, hvordan vi formidler vores fortælling om omsorg, kvalitet og faglighed.

Vi leder efter en person, der ikke bare tænker i billeder og layout, men også i budskaber, målgrupper og sammenhæng. Du skal trives i spændingsfeltet mellem strategi og kreativitet – og synes, at det er sjovt at omsætte komplekse budskaber til klar og engagerende kommunikation.

Dine opgaver

  • Udvikle og vedligeholde Carelink Gruppens visuelle identitet
  • Designe kampagne- og SoMe-materialer, nyhedsbreve, roll-ups, flyers, tryksager m.m.
  • Bidrage til layout og grafisk opsætning af præsentationer, rapporter og rekrutteringsmateriale
  • Producere visuelt indhold (grafik, billeder, videoelementer) til web og sociale medier
  • Sikre en ensartet og professionel visuel linje på tværs af koncernen
  • Samarbejde tæt med marketingteamet og interne afdelinger om kampagner og employer branding

Vi forestiller os, at du

  • Har en relevant uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation eller lignende
  • Har solid erfaring med Adobe Creative Cloud (InDesign, Photoshop, Illustrator – gerne også After Effects/Premiere Pro)
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret, men med kreativ frihed og flair
  • Har erfaring med digital markedsføring og sociale medier
  • Er selvstændig, proaktiv og vant til at håndtere flere projekter på én gang
  • Trives i et miljø, hvor samarbejde og godt humør vægtes højt

Erfaring fra en kommunikations- eller marketingafdeling (eller bureau) er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for at skabe visuel kommunikation, der gør en forskel.

Vi tilbyder

  • En hverdag i en værdidrevet virksomhed med fokus på mennesker
  • Stor indflydelse på den visuelle udvikling af et brand i vækst
  • Et stærkt og tværfagligt team, der hjælper hinanden og har det sjovt undervejs
  • Gode personaleforhold, fleksible rammer og mulighed for at arbejde fra vores kontor i Randers – eller efter aftale i Aarhus
  • En fuldtidsstilling med start snarest muligt (vi venter gerne på den rette)

Carelink Gruppen – Sammen om bedre velfærd

Hos Carelink Gruppen støtter vi det eksisterende velfærdssystem og yder hjælp, hvor der er behov. Vi arbejder ud fra vores kerneværdier:

  • Respekt for hinanden og opgaven
  • Ansvarlighed i problemløsning
  • Ordentlighed i alt, hvad vi gør

Vores motto, “Sammen om bedre velfærd”, afspejler vores engagement i at skabe de bedst mulige rammer for mennesker med behov for støtte.

Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning samt dit portfolio (gerne som link eller vedhæftet PDF) hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kvalitets- og udviklingschef, Ditte Søgaard Andersen, på dsa@carelink.dk.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Arbejdssted:
Randers SØ