Grafisk Designer til Kristensen & Kristensen A/s
I rollen som Grafisk Designer hos Kristensen & Kristensen er det dig der skal sørge for at opretholde og udvikle vores visuelle profil udadtil. Arbejdet vil blandt andet omfatte at udarbejde og vedligeholde prislister, kataloger, websider, SoMe, billed- og videodatabase, In-store materiale samt diverse ad hoc-opgaver. I samarbejde med vores arkitekt vil det også være dig der er med til at designe vores messestand til forskellige messer.
Kristensen & Kristensen har siden starten i 1991 produceret håndlavede massivtræsmøbler. I dag er vi en moderne B2B virksomhed med både ledelse, salg, bogholderi og produktudvikling på hovedkontoret i Esbjerg, mens produktionen foregår på egen fabrik i Litauen. En af vores unikke værdier er at tilbyde vores kunder valgmuligheder, så de kan sammensætte det helt perfekte møbel til deres hjem – og her spiller den Grafiske Designer en stor rolle i at formidle de mange muligheder til vores kunder og slutforbrugeren.
Om dig
Du er uddannet Grafisk Designer eller lignende og har et bredt kendskab til Adobe Creative Cloud pakken, herunder specielt Photoshop, InDesign og Illustrator.
Du trives med forskelligartede arbejdsopgaver og er god til at strukturere din egen arbejdsdag.
Du er af natur en kreativ person og brænder for at udvikle materiale i samarbejde med vores partnere på vores forskellige markeder.
Hvis du har interesse/kendskab til foto/video produktion vil dette være en fordel, da vi har eget fotostudie med det nødvendige udstyr. Ligeledes vil kendskab til WordPress også hjælpe dig.
Erfaring fra branchen er ikke et krav, men æstetisk sans samt et godt kammeratskab er kvaliteter som vi værdsætter i denne rolle.
Vi tilbyder
En arbejdsplads hvor du indgår i et mindre team, med søde kollegaer og en flad struktur.
En hverdag hvor du kan vokse med ansvaret, og hjælpe os med at løfte vores visuelle identitet til nye højder.
Ansøgning
Spørgsmål og skriftlig ansøgning + CV + Portfolio bedes sendes til direktør Mikael Uhd Christensen:
mc@kristensen.dk
Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige. Vi indkalder løbende til samtaler.