Grafisk Designer til RISMA

Brænder du for visuel fremstilling og har masser af gode idéer til, hvordan budskaberne bedst trænger igennem? Så er det dig, vi har brug for til et barselsvikariat i RISMAs marketingteam. Vi har en stærk visuel identitet, som vi løbende udvikler på i takt med, vi udvider vores markeder og aktiviteter.

Vi leder efter kreativ kollega, der er holdspiller og kan tage fat, hvor der er behov. Du bliver en del af et mindre team med mange opgaver inden for kommunikation og marketing.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • Opsætte og redigere grafisk materiale i Adobe CC (InDesign, Illustrator, Photoshop, After Effects, evt. Premiere Pro)
  • Opsætte og vedligeholde templates i Microsoft Office-pakken (Power Point, Word)
  • Layoute og konceptudvikle materialer og visuelt indhold
  • Skabe digitale og offline kampagner samt grafiske elementer i samarbejde med relevante kollegaer
  • Sikre den visuelle linje gennem vores materialer

Din baggrund:

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for det grafiske felt og har nogle års erfaring. Det er vigtigt, at du trives med både at layoute og arbejde i skabeloner.

Hvis du har erfaring med at udføre små videoproduktioner eller fotografering, vil det være en fordel. Derudover har du gode kommunikationsevner og kan se, hvordan et budskab tager sig bedst ud.

Det får du:

Arbejdssted i et åbent kontormiljø i Glostrup, hvor vi har snacks, kantine og fredagsbar. Du bliver en del af et marketingteam med god team spirit og uformel tone.

Som virksomhed har vi nogle stærke værdier omkring ordentlighed, ansvarlig og respekt, hvilket ligger i naturlig forlængelse af vores stærke softwareløsninger til governance, risk og compliance.

RISMA hjælper virksomheder, der er dedikerede til at gøre en positiv forskel for deres forretning og omverden, og vi tror på, at fremtiden tilhører ”Good corporate citizenship”.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Marketing, Majbritt Ramsgaard Jensen på mje@rismasystems.com. Stillingen er fuld tid og ønskes besat fra 1. juli 2022 minimum 9 måneder frem.

Send os din ansøgning, cv inklusiv eksempler på dit arbejde via ansøgningsknappen - ansøgningsfristen er 10. maj 2022.

Om RISMA

RISMA Systems blev stiftet i 2014 og udviklede i første omgang løsninger til risk management, hvoraf navnet RISMA kommer. Siden har vi formået at opbygge en robust, fleksibel og skalerbar platform, der understøtter ethvert område inden for governance, risk og compliance.

Vi blev noteret på Nasdaq First North i marts 2021 og har siden da udbygget vores organisation betragteligt, herunder etableret salgskontorer i Norge og Sverige. Vi har partnerskaber med nogle af landets dygtigste eksperter indenfor de fagområder, som vores GRC-platform understøtter.

Vores værdier er stærke og har rødder i den skandinaviske ”trust culture” med fokus på ansvarlighed, gensidig respekt og ærlighed.