Grafisk designer til A-TEX

Skab visuel impact i en global virksomhed som Grafisk Designer.

Er du en visuelt drevet grafisk designer med flair for stil, æstetik og storytelling? Har du en skarp sans for trends og elsker at skabe visuelt content, der både inspirerer og performer? Så er det måske dig, vi leder efter til et barselsvikariat i Trimco Groups marketingteam.

Om rollen

Du bliver en nøglespiller i et stærkt og ambitiøst marketingteam på seks personer, hvor samarbejde, kreativitet og sparring er i fokus. Du får ansvar for at drive og udvikle vores visuelle udtryk på tværs af online og offline platforme, samt sikre en rød tråd i alt fra SoMe og website til messer og showroom.

Du vil have et tæt samarbejde med teamets Visual Content Creator og tage ansvar for at prioritere og planlægge afdelingens grafiske opgaver.

Dine opgaver består af:

  • Udvikling af Trimcos styleguide og visuelle identitet på tværs af vores forskellige forretningsenheder
  • Visuel konceptudvikling og grafisk layout til kampagner, SoMe-content, website, e-mail marketing, præsentationer, tryksager, salgs- og PR-materiale
  • Trendresearch og idégenerering
  • Projektstyring og planlægning af grafiske opgaver i afdelingen
  • Sparring med designteamet omkring vores visuelle udtryk i showroom og på messer
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere
  • Opdatering af indhold på diverse digitale platforme – herunder Webflow, ActiveCampaign, Planable m.fl. (Erfaring med disse programmer er ikke et krav)
  • Support til vores Visual Content Creator i fotostudiet

Vi forventer, at du:

  • Har en stærk visuel æstetik og elsker skandinavisk design
  • Kan identificere dig med Trimco Groups brandidentitet og tone of voice
  • Er kreativ, idérig og har forståelse for markedsføringstendenser, brand awareness og leadgenereringsstrategier
  • Har en uddannelse inden for visuel kommunikation – fx Professionsbachelor i Visual Fashion Communication, Multimediegrafiker, Grafisk Designer eller anden relevant faglig baggrund
  • Er superbruger af Adobe-pakken og erfaren i håndtering af tryksager
  • Har erfaring fra en lignende stilling, gerne fra mode-, livsstils- eller brandingbranchen
  • Er flydende i dansk og engelsk
  • Er struktureret, en udpræget holdspiller og trives i et team med højt tempo og godt humør

Lyder det som noget for dig?

Så søg stillingen og vedhæft dit CV samt portfolio – vi indkalder løbende til samtale og ønsker ideelt set stillingen besat pr. 1. november 2025.