Grafisk designer til vores in-house marketing team!
Har du en grafisk værktøjskasse spækket med digital og trykt kreativitet? Og er du god til at bevare overblikket og samarbejde på tværs af organisationen? Så er det måske dig, vi søger som ny grafisk designer til vores in-house marketing team!
Du bliver en del af marketingteamet på 4 medarbejdere, hvor der løses opgaver for forskellige brands i BILA Group med stor fokus på leadgenerering. Teamet er kendetegnet ved sparring og vidensdeling, hvor trivsel, højt humør og godt samarbejde er i højsæde – vi fejrer hinandens og ikke mindst vores fælles sejre!
Dine arbejdsopgaver
- Drive individuelle brands visuelle brandingprofil med udgangspunkt i eksisterende designmanual, på tværs af subbrands i BILA Group
- Sikre at den visuelle identitet udvikles og tilpasses de grafiske trends i markedet
- Bidrage til udvikling af koncept, ide, design og layout til f.eks. messer, kampagner o.lign.
- Udvikle og udarbejde grafiske elementer og materialer på tværs af kanaler – både trykt og digitalt (f.eks. brochurer, bannere, skilte, merchandise, hjemmeside, nyhedsbreve og SoMe)
- Udarbejde diverse materialer til salgsorganisationen og internt brug (f.eks. PowerPoint)
- Udvikle og vedligeholde vores billedbank
- Evt. produktion af videomateriale til internt og eksternt brug.
I afdelingen er der mange opgaver og projekter i gang sideløbende. Det er derfor afgørende, at du med dit overblik, din kommunikerende natur og dine samarbejdsevner er i stand til at formidle, sparre omkring og udtrykke de designlinjer, som de enkelte brands har. Du er i stand til at arbejde indenfor den overordnede designramme, med en god portion frihed og øje for den røde tråd og synergier.
Din profil
- Du er uddannet grafisk designer eller mediegrafiker
- Du er superbruger i Adobe CC-pakken, herunder InDesign, Photoshop og Illustrator
- Du er visuel og kreativ stærk, detaljeorienteret og initiativrig – og du har et naturligt fokus på sammenhæng mellem æstetik og funktion
- Du trives i en travl hverdag med skiftende grafiske opgaver – både ugentlige faste opgaver og nytænkende layouts
- Måske har du også kompetencer indenfor fotografering, videoproduktion og animation?
- Du er en stærk kommunikator, som kan sætte ord på den grafiske løsning – hvorfor det ene frem for det andet?
- Du er positiv og smilende og vægter at bidrage til det gode arbejdsmiljø – det skal være sjovt at gå på arbejde!
Om BILA A/S
BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988. Vi samarbejder med vores kunder omkring produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af automatiseringsanlæg. Vi har vores eget værksted, hvor vi udvikler og tester specialværktøj til robotanlæggene. BILA beskæftiger knap 400 engagerede medarbejdere.