Graphic Design Assistant med digital flair

Trives du med at følge grafiske opgaver til dørs, er du struktureret og ønsker du at blive en del af produktionen omkring vores grafiske marketingmateriale på tværs af digitale platforme og trykte materialer til vores butikker?

En del af vores Brand & Content Marketing team
Du bliver en del af vores Brand & Content Marketing team på i alt 17 dedikerede og ambitiøse Søstre (uanset køn), hvis fornemmeste opgave er at producere og udvikle det content, som bliver vist på vores sociale medier, website og i vores butikker. Vi sørger sammen for at udtrykke, visualisere og udvikle lækre, æstetiske og overraskende billeder, videoer og grafisk materiale gennem både digitale og trykte medier. 

Som Graphic Design Assistant har du et medansvar i at styrke og optimere vores brand, så vi altid holder os relevante ift. vores målgruppe og markedssituation. Vi er stolte og ydmyg over vores historie, Anna & Claras vidunderlige verden og hele vores koncept, og vi sætter en ære i at passe på, styrke og forme vores fundament til nye forretningsmuligheder.

Produktion af digitale og trykte materialer  
Vi har stort fokus på at skabe indhold til vores mange platforme og kanaler, og du vil skulle assistere med at producere grafisk materiale i tæt samarbejde med vores Graphic Designer og Media team til bl.a. Facebook, Instagram, Pinterest, nyhedsbreve og hjemmeside. Udover vores digitale kanaler, vil du også skulle hjælpe med klargøring, versionering og opsætning af materiale til vores trykte medier og interne materiale.

Vi ønsker også, at du vil kunne arbejde med og udvikle videre på koncepter. Dette kunne være folier til butiksfacader, layout til nyhedsbreve eller grafikker til stories på Instagram. Men samtidig skal du også kunne trives med versionerings- og DTP-opgaver.

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Versionering og DTP af grafiske opgaver
  • Grafiske produktioner og videreudvikling på koncepter
  • Klargøring af billedmateriale til sociale medier (annoncer, post mm.)
  • Opsætning af ugentlige nyhedsbreve
  • Layout, DTP og versionering af Facebook canvas
  • Produktion af web-grafikker
  • Produktion af elementer med Motion Graphic
  • Opsætning af vores årlige ansvarlighedsrapport
  • Forberedelse og klargøring af trykfiler
  • Diverse grafiske ad hoc-opgaver

Struktureret, stærke grafiske kompetencer og æstestisk sans 
Du besidder faglighed og erfaring indenfor grafisk design og har en fremragende æstetisk sans, stærke grafiske kompetencer og godt programkendskab til specielt InDesign og After Effects. Det vil ligeledes være en fordel, at du har en interesse i og kompetencer indenfor illustration og Motion Graphic.

Vi leverer store mængder materiale til vores digitale platforme, er det en fordel, hvis du har interesse inden for sociale medier og digitalisering. Gode sprogkundskaber er ligeledes en fordel.

Du evner at arbejde struktureret og er i stand til at drive egne projekter og opgaver helt i mål. Du skal prioritere godt samarbejde og sætte en ære i at lykkes godt sammen. Du skal være grundig og have øje for detaljen. Du skal være ambitiøs og sætte barren højt, men samtidig have en pragmatisk og konstruktiv tilgang til opgaverne.

Afgørende er det, at du brænder for at blive en del af Anna og Claras vidunderlige verden og kan se dig selv røre menneskers hjerter med dit arbejde.

Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Pakhusene, Aarhus Ø
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: 1. marts eller hurtigst muligt

Vi ser frem til at høre fra dig
Upload venligst din ansøgning med tilhørende CV og Portfolio. Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial Content Manager, Anne-Sofie Sjørup på mail: anne-sofie.sjorup@sostrenegrene.com

Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgningspapirer skal uploades via vores rekrutteringssystem.