Graphic Designer til Basico

Vi søger en, der har lyst til at oversætte komplekse pointer til lækker grafik, sætte skub i vores in-house videoproduktion og sammen med resten af det grafiske team være garant for Basicos visuelle identitet.

Tænker du i visualiseringer, har en bred grafisk værktøjskasse og udsøgt sans for de kreative detaljer?

Og er du på udkig efter et job, hvor du både kan udvikle din værktøjskasse og sætte dit eget præg?

Så er det nu, du skal til tasterne og skynde dig at søge jobbet hos os. Vi søger nemlig en Graphic Designer, der har lyst til at oversætte komplekse pointer til lækker grafik, sætte skub i vores in-house videoproduktion og sammen med resten af det grafiske team være garant for Basicos visuelle identitet.

 

Skal vi blive helt konkrete, vil du komme til at:

  • Producere og udvikle kreativer til sociale medier – både til dagligt indhold og kampagner
  • Have ansvar for udvikling og eksekvering af videoproduktion fra A-Z, herunder kameraføring og det produktionstekniske
  • Bidrage til opsætning af vores faglige magasin, Content, der udkommer to gange årligt
  • Designe og finpudse diverse PowerPoint-præsentationer – og være med til at opdatere og sætte retningen for Basicos templates
  • Producere infografikker og modeller samt designe ikoner
  • Vedligeholde basico.dk i vores CMS-system Umbraco.

Du er kvik. Så du har gennemskuet, at opgaverne er mangeartede, men alle handler om at sikre en kreativ, ensartet og informativ visuel formidling. Desuden skal du bidrage til videreudviklingen af, hvilke grafiske produkter vi kan understøtte forretningen med.

Du bliver en del af vores grafiske team, der lige nu består af en Senior Graphic Designer og en mediegrafikerelev, der ligesom dig brænder for den gode visuelle formidling. Du vil derfor få rig mulighed for både at arbejde selvstændigt og at søge sparring, så du kan udvikle dine kompetencer hos os.

Desuden bliver du en del af vores Marketing & Sales Support-team, der er en spraglet flok af marketeers, som nyder at have det sjovt sammen både i og uden for arbejde.

 

For at få succes i rollen skal du være nysgerrig, service-minded, detaljeorienteret og have et åbent 'doer' mindset. Du tager ejerskab for egne opgaver, og det, du ikke har prøvet før, har du mod på at lære. Du får et kick ud af at hjælpe andre og trives i en tempofyldt hverdag, hvor mange efterspørger grafisk førstehjælp. Sidst – men ikke mindst – kan du se dig selv i en udadvendt rolle, hvor du samarbejder og kommunikerer med forskellige interessenter på alle niveauer.

Dit fundament er – indtil nu:

  • Du har formentlig to-tre års erfaring fra en lignende stilling.
  • Du har erfaring med videoproduktion fra A-Z, herunder særligt kameraføring og optagelse.
  • Du har solid erfaring med at bruge værktøjer fra Adobe Creative Cloud.
  • Du har erfaring med og interesse for at lave figurer, modeller og infografikker.
  • Du har erfaring med og interesse for fotografi.

 

Du søger stillingen ved at uploade dit CV, en motiveret ansøgning og din portefølje med kreative produkter senest den 1. november 2021. Dog afholder vi samtaler løbende og slår til, når vi finder den rette. Så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Du bliver en del af en ambitiøs konsulentvirksomhed

Basico tilbyder en karriere i en ambitiøs konsulentvirksomhed, der har skabt værdi for nogle af Danmarks største virksomheder siden 2003.

Basico vækster og har de senere år oplevet en vedvarende stærk efterspørgsel. Vores mål er at levere mere end det, kunderne forventer. Vi lover Beyond Business Support – vi vil være tættere på og de mest kompetente på markedet.

Vi har en flad ledelsesstruktur, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne – og vi er agile og har fokus på kontinuerligt at tilpasse os markedets behov. Vi er nærværende over for hinanden, og vi har en kultur, hvor vi prioriterer fordybelse, sparring og professionalisme højt.

Som medarbejder i Basico er du på et ’career track’, som du fastlægger i samarbejde med din leder med udgangspunkt i dine erfaringer, kompetencer og ønsker.