Hejdoktor.dk søger Senior UI/UX designer
Vil du være med til at designe brugervenlige digitale løsninger til sundhedssektoren i et startup med vind i sejlene?
Hos Hejdoktor går det godt, og derfor leder vi efter en dygtig senior UI/UX designer, der vil være med på holdet.
Du kommer til at indgå i et erfarent, internationalt og effektivt udviklingsteam på 8 personer, der arbejder med både web, mobil, front-end og back-end.
Rolle og ansvar
Du vil være ansvarlig for vores UI/UX aktiviteter herunder at skabe verdensklasse brugeroplevelser i tæt samarbejde med vores digitale marketing team og vores udviklingsteam. Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
- At eje og vedligeholde vores designs, style guide og component library. Det indebærer at skabe fantastiske, funktionelle løsninger som strømliner look and feel på tværs af alle applikationer og som derudover er nemme at bruge for vores udviklingsteam.
- At skabe digitale koncepter, wireframes og flows i samarbejde med både vores marketing- og udviklingsteam.
- At arbejde tæt sammen med vores udviklere for at sikre at vores designs bliver implementeret på den bedst mulige måde med størst mulig gavn for brugerne.
- At understøtte vores marketing team med ad templates og andet designmateriale efter behov.
- At samarbejde med vores eksterne content creation team.
Om dig
Du har sans for kunderejsen, brugervenlighed, visuelle detaljer og gør en dyd ud af at levere designs der er lækre, der fungerer og kan vedligeholdes. Du navigerer hjemmevant i Figma og indgår gerne i et tæt samarbejde med udviklerne. Du har desuden prøvet, og nyder, at have ansvaret for dit arbejde fra idé til drift.
Vi kommunikerer på engelsk i det daglige, men det er nødvendigt, at du mestrer dansk i skrift og tale, da mange af vores kunder og brugere befinder sig i Danmark.
Om os
Hejdoktor er Danmarks førende private leverandør af digitale sundhedsydelser. Derudover leverer vi videoløsninger til flere store offentlige spillere. Du kan læse mere om os, og hvad vi laver på hejdoktor.dk og medconnect.dk.
Vi tror på en afslappet tone, tillid, medbestemmelse og kort fra tanke til handling.
Vi tilbyder frokostordning, pension, sundhedsforsikring, mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.
Arbejdssted: Vores kontor på Titangade 11, 2200 København N. Teamet er distribueret, og du vil få kolleger der møder på kontoret og andre der arbejder hjemmefra.
Interesseret?
Send ansøgning og CV til job@hejdoktor.dk, hvis det lyder som noget for dig.