Hørsholm Kirke søger organist
Organist, 25 timer, søges til Hørsholm Kirke.
Hørsholm Kirke søger en organist på 25 timer pr. uge til at varetage organistarbejdet sammen med kirkens to øvrige organister på henholdsvis fuld tid og 22 timer.
Stillingen ønskes besat pr.1. april 2025 eller snarest muligt derefter.
Hørsholm Sogn er et travlt sogn med fire præster tilknyttet og med et stort antal kirkelige handlinger, både i hverdagene og ikke mindst om lørdagene, hvor kirken er en søgt bryllupskirke. Derfor søger vi nu yderligere en organist.
Repertoiret ved de kirkelige handlinger er meget bredt spændende, såvel hvad angår akkompagnement af solister som solo-ønsker for orgel eller klaver.
Det er derfor vigtigt, at du som ansøger mestrer både den såkaldt rytmiske musik som det mere klassiske repertoire.
I hverdagene er organisten ofte med ved konfirmandundervisningen om morgenen foruden ved en fast morgensangsandagt onsdage kl. 7.45.
Ved højmessen medvirker et kor på 5 sangere (SSATB). Derudover er der hver søndag eftermiddagsgudstjeneste kl. 16, der som udgangspunkt foregår fra flyglet med anvendelse af højskolesangbogen. Ved denne tjeneste samt ved kirkelige handlinger medvirker i reglen to sangere.
Organisterne er i dagligdagen selvstyrende og fordeler selv arbejdsopgaverne imellem sig.
Der er en god akustik i Hørsholm Kirke. Orglet er et Jensen & Thomsen fra 1985 på 36 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal. Flyglet i kirken er et nyere Steinberg. Der er endvidere et cembalo i kirken og et el-piano (Yamaha 155) på pulpituret.
Den nærtliggende sognegård råder over et Steinway B flygel fra 2007, der anvendes ved både fællessangsarrangementer og koncerter. I sognegården har organisterne eget fælles kontor.
Yderligere tjenestesteder er et kapel på kirkegården i gå-afstand fra kirken, og et plejehjem, hvor der er én månedlig gudstjeneste.
Det musikalske arbejde nyder stor respekt og anerkendelse såvel hos præster og øvrige ansatte som i menighedsrådet og menigheden.
Du er:
- Engageret kirkemusiker, gerne med en erfaring, da de mange og konstante forskelligartede opgaver løbende kræver et vist overblik.
- Ikke bange for at tage fra i hverdagen og formår at holde fanen højt – også til ”Det er så yndigt at følges ad” for fjerde gang på en lørdag.
- Interesseret i sang- og salmeskatten og evner at akkompagnere både solister og til fællessang.
- Foruden orglet også interesseret i klaveret og dettes repertoire.
Ansættelsen vil afhængig af uddannelse være omfattet af enten overenskomst for organister mellem Kirkeministeriet og CO10 med tilhørende protokollater eller af overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat for DOKS-organister.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Ansøgere med kirkemusikalsk kandidateksamen aflønnes i henhold til basislønskala for akademikere i staten, svarende for en 25-timers stilling til årlig basisløn mellem 237.654 kr. og 289.587 kr. (niveau 1. april 2025).
Ansøgere med kirkemusikalsk bachelor (DOKS) aflønnes i henhold til basislønskala for akademikere i staten, svarende for en 25-timers stilling til årlig basisløn mellem 217.458 kr. og kr. 272.983 kr. (niveau 1. april 2025).
Der ydes til bachelorer og kandidater et årligt rådighedstillæg mellem kr. 30.577 og kr. 47.491 (niveau 1. april 2025). Indplacering, både hvad angår basisløn og rådighedstillæg sker efter anciennitet.
Ansøgere, der er kirkemusikere med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aflønnes i henhold til overenskomstens protokollat 4 og det aftalte basisløntrinssystem. For en 25 timers stilling udgør basisløntrin 1 årligt 229.321 kr. (niveau 1. april 2025), og basisløntrin 2 udgør årligt 240.939 kr. (niveau 1.april 2025). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 17.830 kr. (niveau 1. april 2025).
Yderligere oplysninger kan fås hos organist Erik Hildebrandt-Nielsen, tlf. 40826276, mail: organist@horsholmkirke.dk
Ansøgning sendes til mail 7451fortrolig@sogn.dk senest fredag den 28. februar kl. 12.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien