Instruktør til mediegrafikeruddannelsen

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.

Profil Vi søger en skolepraktikinstruktør til mediegrafikeruddannelsen, som har lyst til og mod på at formidle sin viden og erfaring inden for de grafiske fag på mediegrafikeruddannelsen.

Mediebranchen og dermed også uddannelsen har de senere år bevæget sig i en retning, der er mere digitalt præget; hvor løsningerne ikke er begrænset til f.eks. det trykte, men skal virke på flere platforme.
Den tendens har vi ambitioner om at udfylde bedst muligt.

Vi ønsker derfor at supplere vores dygtige og engagerede team med en stærk og ansvarsfuld medarbejder, der har viden og erfaring inden for medieproduktion, og som har evner for og lyst til at formidle sin viden inden for grafisk design, SoMe, website-kodning, muligheder på den digitale platform, innovation og fremstilling af interaktive medieprodukter.

Du kommer til at sætte dit tydelig præg på, hvordan vi uddanner vores mediegrafikere. Du vil indgå i samarbejde med de andre faggrupper i Praktikcentret.

Vi er optaget af vores faglighed, har mange meninger og et fælles fokus på læring, så vi alle kan udvikle os.
På den måde bidrager vi til et godt arbejdsmiljø med engagement, faglighed og humor som omdrejningspunkt.  

Om dig, du

  • er uddannet mediegrafiker eller har lignende kompetencer og har gerne erfaring fra branchen
  • brænder for at videreformidle din faglighed og ser muligheder
  • har højt fagteknisk niveau og forstår at fremkomme med de løsninger, der virkelig virker
  • er fuldbåren inden for web-editering, Adobe DreamWeaver, Adobe Brackets, Adobe XD, Figma, CMS, WordPress og lignende
  • tager ansvar for at inddrage og give de unge ejerskab for deres individuelle udvikling
  • bidrager med god energi, humør og initiativrig indstilling

Som instruktør kommer du til at fungere som læremester for en gruppe mediegrafikerelever sammen med en kollega. Det er det praktiske arbejde med lærlingene, som fylder mest i hverdagen. Men der vil også være koordinering, evaluering, samarbejde på tværs og administrative opgaver. Der er sjældent to arbejdsdage, der er ens.

Gode udviklingsmuligheder

'Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

Hvis du vil høre mere

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Helle Ramlyng på tlf. 21636366, mail hra@nextkbh.dk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid og placeret i Herlev.
Ansættelse og pension i henhold til gældende overenskomst.

Vi ønsker, at du begynder den 1. marts 2021 eller snarest muligt. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

NEXT har røgfri skoletid, hvilket betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skoletiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Ansøgning Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Der er ansøgningsfrist den 10. februar 2021.