IT-arkitekt til dr.dk

Kan du som IT-arkitekt rådgive og involvere de rette stakeholders og teams, når der skal træffes vigtige beslutninger vedr. vores digitale løsninger dr.dk og DR Nyheder appen? Kan du med dit solide tekniske overblik samt evne til at tænke målorienteret og langsigtet, hjælpe os i retning mod de strategiske mål og forretningsmæssige behov. Så er du måske vores nye IT-arkitekt i DR’s digitale produkter. 

Stillingen er en spændende mulighed for dig, der trives i en central og teknisk rolle, hvor du, i samarbejde med vores udviklingsteams, får ansvaret for at sikre tekniske løsninger som matcher både DR’s samt brugeres behov. Afdelingen du bliver en del af, er primært ansvarlig for arkitekturen omkring og udviklingen af udgivelsesplatformen på dr.dk og DR’s nyhedsapp. 

Vi forventer at du har kompetencer indenfor samt erfaring med at forstå strategi og omsætte forretningsmål til tekniske løsninger. Du formår at træffe afgørende beslutninger på et oplyst grundlag, samt at kommunikere, argumentere og involvere de rette parter, med henblik på at føre beslutningerne ud i livet.  

Et af afdelingens store fokusområder de kommende år er, at eksekvere på en transformation af dr.dk’s udgivelsesplatform. Ambitionen er at etablere en stabil og fremtidssikret platform, der øger dr.dk’s evne til at understøtte endnu mere effektiv og fleksibel udvikling af formater og koncepter. Du får en helt afgørende rolle i at sikre, at der er sammenhæng mellem og takt i udvikling af produkt og platform, og vil sammen med områdeledelsen, Product Manageren og DR’s Enterprisearkitekter modne og kommunikere mål for transformationsprojektet, som afdelingens teams løbende eksekverer på. Samtidig er en essentiel del af arbejdet at etablere planer/roadmaps (i samarbejde med bl.a. teams og Product Manager) samt overordnede målsætninger for transformationen, med afsæt i målarkitektur og analyser.  
Eksempler på dine arbejdsopgaver  

Som IT-arkitekt i afdelingen, har du et ansvar for at bidrage til og involvere teams, så de selv er i stand til at træffe beslutninger. Samtidig vil du også selv træffe centrale beslutninger vedr. målarkitektur mv. samt hjælpe med løbende afklaringer.  

Eksempler på dine opgaver er, at: 

  • Formulere, eje og drive afdelingens arkitekturvision og sikre at denne til enhver tid er afspejlet i produktets roadmap, bl.a. i samspil med dr.dk’s Product Manager.  
  • Sørge for effektiv backlog management på tværgående arkitekturopgaver (og afklaringer), så alle omkring dig er opdateret på igangværende og kommende opgaver og beslutninger, samt hvem der driver indsatserne. 
  • Assistere teams i at forstå arkitekturvision og målarkitektur, så de er i stand til at omsætte den til konkrete, implementerede løsninger. 
  • Assistere dr.dk’s Product Manager i at formulere målsætninger for produktet, så der er sammenhæng i produktets og platformens udvikling.  
  • Kommunikere og involvere teams, så alle relevante parter bringes i spil og har den nødvendige information når der skal træffes vigtige beslutninger. 
  • Sikre at relevant viden og beslutninger er dokumenteret og lettilgængeligt for udviklingsteams, med henblik på at gøre dem i stand til at træffe selvstændige implementeringsnære beslutninger på daglig basis, i tråd med din vision og retning for arkitekturen.  

Faglige kvalifikationer 

Vi ser gerne, at du tidligere har været i en arkitekt-rolle med ansvaret for den tværgående arkitektur, og har erfaring med at arbejde på tværs af flere teams. Ligeledes er det er fordel, hvis du har arbejdet med arkitektoniske roadmaps og målarkitektur i et komplekst systemlandskab og evt. har professionel erfaring med C# og .NET Core i backend- og API-sammenhænge, da det er vores nuværende teknologi stack. 

Samtidig forventer vi, at du har: 

  • Stærk forståelse for sammenhængen mellem teknologi på forretnings- såvel som på udviklings- og implementeringsniveau. 
  • Erfaring med design og implementering af større løsninger med integrationsflade til et komplekst systemlandskab. 
  • Erfaring med design, udvikling og vedligeholdelse af High Availability- og forretningskritiske systemer. 

Personlige egenskaber vi lægger vægt på  
Ud over at du selvfølgelig er en dygtig arkitekt, forventer vi også at du er i stand til at samarbejde med mange forskellige fagligheder på tværs af en stor organisation.

Derfor lægger vi bl.a. vægt på at du: 

  • Evner at kommunikere til forskellige modtagere på forskellige niveauer og har stor personlig gennemslagskraft.  
  • Har en positiv og involverende tilgang til både mennesker, udfordringer og opgaver. 
  • Er en teamplayer, som formår at samle og involvere de rigtige stakeholders, når der skal designes løsninger og/eller træffes beslutninger. 
  • Har lyst til at arbejde iterativt (agilt), hvor vi ikke kender hele løsningen eller vejen dertil på forhånd. 

Digitale Produkter  

Du kommer til at være en del af DR’s Digitale Produkter, hvor vi er ansvarlige for design og udvikling af alle DR’s digitale løsninger. Afdelingen er en moderne produktorganisation, der arbejder med tværfaglige teams, hyppige releases samt en iterativ tilgang til at skabe brugervenlige løsninger. I afdelingen står vi blandt andet bag DR’s digitale nyhedsprodukter, de digitale universer til P3, Ramasjang, Ultra og hele den teknologiske platform til DRTV, DR LYD og DR.DK – Med andre ord nogle af Danmarks mest besøgte og spændende digitale produkter.    

Digitale Produkter er en kreativ og energisk afdeling, som har et veletableret agilt setup med ledelsens fokus og fulde opbakning. Du vil få muligheden for at anvende dine kompetencer i en bred portefølje af produkter, teknologier og fagligheder.   

Vi tilbyder et spændende job i en unik udviklingsorganisation   

Som ansat i DR’s Digitale produkter lægger vi vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt.

Vi tilbyder bl.a.:   

  • Et udfordrende job på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser. 
  • Løbende kompetenceudvikling. 
  • En spændende hverdag, hvor du vil få lejlighed til at prøve kræfter med en række forskellige teknologier, opgaver og samarbejde med mange dygtige og engagerede kolleger. 
  • Et uhøjtideligt og uformelt arbejdsmiljø med vægt på værdiskabelse, dialog og vidensdeling. 
  • Gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt.  

DR er en familievenlig arbejdsplads, og vi bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem arbejdsliv og fritid. Din nye arbejdsplads bliver i DR Byen med mulighed for hjemmearbejdsdage. 

Kontakt  

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Programleder Stine Øbro (sbst@dr.dk – +45 28 54 93 61) eller Områdechef Jesper Persson (jper@dr.dk - +45 28 54 48 20) 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 4. november 2022. Samtaler afholdes løbende.