Kirkesanger med musikpædagogiske kompetencer
Kirkesanger med musikpædagogiske kompetencer søges til Vonsild Kirke
Stillingen er på 30 timer med tiltrædelse 1.maj 2025 eller hurtigst muligt derefter
Da vores dygtige kirkesanger har fundet nye udfordringer, søger vi en kirkesanger med musikpædagogiske kompetencer. Brænder du for førskolebørn og vil du være med til at give dem musikopleveler i Vonsild Kirke, så har vi den perfekte stilling til dig.
Vi søger en person, der kan viderefører vores ambition om at have musikalske tilbud til førskolebørnene i sognet. Her har vi tilbud om babysalmesang, minikor, vi har samarbejde med dagpleje, vuggestue og børnehaverne i sognet. Vi ønsker at viderefører og videreudvikle vores tilbud, som er fundamentet for vores store korarbejde.
Derudover skal du også have lyst til at være kirkesanger ved vores velbesøgte gudstjeneste og vores mange kirkelige handlinger. Vi bruger både orgel og flygel til gudstjenesterne og menigheden er meget åben for nye sange og salmer. Kirkesangeren i Vonsild er også kirketjener ved søndagens gudstjeneste. Ved gudstjenester og kirkelige handlinger kan der være ønske om solosang, som kirkesangeren også skal kunne varetage.
Hvis du kan akkompagnere til fællessang ved arrangementer, er det er stort plus, men det er ikke et krav.
Du bliver en del af en aktiv menighed, en god og velfungerende personalegruppe, der altid løser opgaver i fællesskab og med godt humør. Menighedsrådet er altid åben for personalets input og gode ideer.
Nærmere oplysninger og ansøgningsfrist:
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte:
Kontaktperson/sognepræst Bitten Weile telefon: 30569022
eller din nærmeste kollega, som er organist: Nienke Kanzler på telefon: 93861305
Ansøgningsfrist: Ansøgningen sendes senest den 12. marts kl. 12.00 (Brug link fra: https://www.koldingprovsti.dk/ledige-stillinger)
Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 18. marts fra kl. 16:00
Ansættelse sker ved Vonsild Sogns Menighedsråd, Vonsildvej 47-49, 6000 Kolding
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
- Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
- Årslønnen aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner).
- Fikspunktet er 321.916,00 kr.
- Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr.(nutidskroner).
- OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
- Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
- Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
