Kommunikations- & salgschef

BaggårdTeatret søger en skarp kommunikator, der kan tage ansvar for teatrets samlede kommunika­tions-, presse- og salgsarbejde med iderigdom og energi

Stillingen er alsidig, hvor du ofte vil være teatrets ansigt udadtil.

Som ansvarlig for teatrets kommuni­kationsafdeling, redaktionelle platforme og salgsarbejde vil det være din fornemmeste opgave at synliggøre teatret, dets forestillinger og øvrige aktiviteter i pressen, på tryk, i TV og i alle relevante onlinemedier samt på teatrets egne kanaler.

 

Digital profil:

BaggårdTeatret har ambition om at være førende indenfor digital kommunikation, både før, under og efter vores forestillinger. Det forventes derfor, at du har stor nysgerrighed overfor nye bevægelser og trends på dette område samt har erfaring med:

  • Vedligeholdelse og udvikling af hjemmesider og databaser,
  • SEO-værktøjer og analyse
  • Opsætning af online-annoncer
  • Er god til at kommunikere til et publikum via sociale medier, nyhedsbreve, blog mm.

 

Derudover vil du komme til at arbejde med:

  • Publikumsudvikling, herunder udvikling af nye teaterformater til eksisterende og nye publikummer
  • Event- og arrangementskoordination samt afholdelse af samme
  • Deltagelse i seminarer mm.
  • Budgetlægning, opfølgning og projektledelse
  • Fundraising og sponsorarbejde

Vi forventer, at du med stor selvstændighed kan få ideerne og føre dem ud i livet. Du er målrettet, arbejdsom og er villig til at påtage dig både store som små opgaver. Dit tanke- og handlesæt strømmer ubesværet ned i et tastatur, uden at det går ud over grammatikken.

Kendskab til teater- eller kulturbranchen er en fordel. Vi prioriterer desuden ansøgere med relevant uddan­nelse og erhvervserfaring, gerne med bopæl i nærhed til teatret.

Til gengæld tilbyder vi en dynamisk og spændende arbejdsplads med gode kollegaer, der, ligesom dig, alle brænder for opgaven og scenekunsten.

Stillingen er en fuldtidsstilling berammet til 37 timer ugentligt. Aften- og weekendarbejde forekommer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger teaterbranchens niveau og overenskomst. Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Forretningsfører Anne Thomsen på Tlf. 62 21 40 43.

Send din ansøgning på max. 2 A4-sider til anne@baggaardteatret.dk

Vi vil bede om din ansøgning senest den 23. september 2021, kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 29. september 2021 på BaggårdTeatret, Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg.

Stillingen tiltrædes hurtigst muligt.

Om teatret:

BaggårdTeatret, Egnsteater for Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland Kommuner, er et progressivt og prisvindende teater, der med særligt fokus på ”ny lokalforankret scenekunst, også tiltænkt resten af verden” udelukkende skaber nye forestillinger og genrebrydende teaterformater fra bunden. Vi betragter teatret som en drivende motor for vort lokalsamfund og engagerer os i videst muligt omfang i udvikling af by, egn og publikumsrelationer. Et arbejde der indenfor en kortere årrække skal kulminere med åbningen af et nyt samlende teaterhus for Sydfyn og Øerne, placeret midt på Svendborg Havn.

Læs mere på www.baggaardteatret.dk