Konstruktør

Er du vild med mode og teknisk dygtig til fitting og modelkonstruktion?

Så har du muligheden for at blive en vigtig del af ONLY, hvor kvaliteten af vores produkter er omdrejningspunktet for vores store succes.

Bliv en del af ONLY
ONLY har været på en forrygende rejse igennem de seneste år. Vi har næsten tredoblet omsætningen, og vores forretningsplan har vist sig at være rigtig. Vores fokus er primært på to ting – vores produkter og vores medarbejdere. Som en del af organisationen i ONLY kan du i høj grad få det ansvar, du ønsker, de opgaver du brænder for, og ikke mindst være en del af et fantastisk team. Hos ONLY ved vi, at vores medarbejdere gør en stor forskel!

Afdelingen  
Vi søger en ny kollega til vores ONLY Outerwear team. Hvis du er en erfaren og kvalitetsbevidst konstruktør, som motiveres af at tage ansvar for processen fra sketch til det godkendte produkt er det måske dig, vi mangler. Du bliver en del af et passioneret konstruktørteam og får en alsidig og dynamisk hverdag i en international modevirksomhed. Vi har alle en passion for nyskabende designs, og du vil opleve et ambitiøst miljø med en uformel omgangstone.

Eksperten i Outerwear
Dit primære ansvarsområde er at træffe beslutninger i forhold til vores produkters snit, pasform og mål. Gennem din produktforståelse og din erfaring som konstruktør udarbejder du måleskemaer og gradueringer, samt godkender prøverne til produktionen. Gennem dine kommentarer til pasform og formgivning, bliver du en værdifuld sparringspartner for såvel indkøb og design i ONLY, som vores leverandører. Du vil også blive involveret og deltage i leverandørbesøg. Du sætter en ære i altid at inspirere vores leverandører og sikre, at de konstant udvikles og motiveres til at følge vores retningslinjer og krav.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver indebære at:

  • Udarbejde måleskemaer og gradueringer
  • Kommentere pasform og formgivning i samarbejde med indkøbere og designere
  • Godkende prøver til produktion
  • Sikre et tæt og effektivt samarbejde med kollegaer i ONLY Design og Indkøb, samt vores internationale leverandører
  • Deltage i leverandørbesøg
  • Bidrage teknisk til design og produktudvikling

Personlighed
Du er iderig, optimistisk og udadvendt, og du brænder for at dygtiggøre dig inden for dit fag. Din brede kontaktflade stiller krav til dit overblik og dine kommunikationsevner, herunder evnen til at formidle klare og overbevisende budskaber på tværs af landegrænser. Vi lægger vægt på, at du er trendstærk, struktureret og har gode samarbejdsevner. Ligeledes er det naturligt for dig at levere kvalitet i dit arbejde med fokus på deadlines, og du trives i et dynamisk og kreativt miljø, hvor fokus er på mode og de sidste nye trends.

Kvalifikationer

  • Uddannet konstruktør og erfaring fra stilling som konstruktør
  • Erfaring med overtøj er en fordel
  • Beherske engelsk i skrift og tale
  • God IT-forståelse
  • Stor interesse og øje for trends og mode

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Andersen +45 52154814. Eller send din ansøgning samt CV snarest muligt og senest den 28. februar 2021. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Arbejdssted: Brande

About ONLY
ONLY was first launched in 1995 and is now the biggest female brand within the Bestseller group.
Today, ONLY is sold in stores all over Europe, the Middle East, Canada, Australia and South Africa, both retail and wholesale shops.
ONLY is an international high fashion brand with a growing global presence and a sound, responsive business operation. Our products, focused on denim and a variety of effortlessly cool styles with an energetic edge, are sold at highly competitive prices in sophisticated, atmospheric retail environments. For more information, please go to
www.only.com or www.bestseller.com

Ansøg