Konsulent til Kultur og Fritid i Lejre Kommune

Har du lyst til at spille en central rolle i Kultur- og Fritidsområdets arbejde med at levere velfærd til borgerne i Lejre Kommune?

Er du højt kvalificeret til at betjene det politiske niveau med kompetent og effektiv sagsbehandling og sagsfremstilling?

Er du i stand til at møde stramme deadlines i en uforudsigelig hverdag og samtidig bevare et højt energiniveau og et positivt sind?

Så er du måske godt på vej til at være den nye fagligt kompetente og politisk begavede konsulent til Kultur & Fritid i Lejre Kommune, vi nu søger.

Som ny konsulent i Lejre Kommune får du mulighed for at bidrage til kommunens vision, Vores Sted, og styrke sagsbehandlingen på Kultur- og Fritidsområdet op imod det politiske niveau.
Visionen Vores Sted betyder, at det højprofilerede Kultur- og Fritidsområde i Lejre Kommune er helt tæt på borgerne og de mange ressourcestærke frivillige på området.

Vi har brug for en knivskarp sagsbehandler og koordinator, som kan understøtte embedsværket med betjeningen af det politiske niveau, og derigennem styrke den tydelige sammenhæng imellem Lejre Kommunes tværgående strategiske indsatser, de politiske beslutninger og borgernes hverdag.

Du refererer til centerchef for Kultur & Fritid Thure Dan Petersen, og du bliver en del af et område i en særdeles veldrevet organisation, som er kendt for sit gode tværgående samarbejde og et fint samspil med det politiske niveau.

Du bliver desuden en del af et område, hvor både ansatte og frivillige i den grad brænder for den attraktion, som Kultur- og Fritidsområdet er for Lejre Kommune.
For at få succes i jobbet skal du have solid erfaring med sagsbehandling og betjening af det politiske niveau.

Du formidler komplekse sager tydeligt på skrift, med et sikkert blik for helheden – du ved hvordan en sag behandles fra start til slut, og du er sikker i din sagsfremstilling, så sagerne bliver behandlet bedst muligt.

Din arbejdsstil er kendetegnet ved struktur og en evne til at navigere smidigt i uforudsigelighed og med stramme deadlines.

Læs meget mere om stillingen i en udvidet job-og personprofil (pdf), hvor du også søger stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Thure Dan Petersen på tlf. 2074 2213 eller konsulent Christian Høegh Brønnum på tlf. 2193 0783.

Ansøgningsfristen udløber onsdag den 6. januar 2021 kl. 12.00.