Konsulent til PowerPoint-udvikling og drift
Er du i superbruger i PowerPoint? Og ønsker du et arbejde, hvor du hver dag får lov til at bruge og udvikle dine kompetencer? Et arbejde med ansvar, hvor du er med til at gøre en forskel for OXY og for vores kunder? Hvor du på tværs af teams omdanner idéer og strategier til visuelle præsentationer i forbindelse med både projekter og salgs-/tilbudsarbejde.
Du får et arbejdsliv omgivet af ambitiøse kollegaer, der hver dag arbejder målrettet på at transformere virksomheder og organisationer, så de møder både samfundets, medarbejdernes og ejernes nye krav. Du bliver en del af et miljø, hvor vi hjælper kunder i mål med purposedrevne projekter, der skaber grøn omstilling, øger organisationernes effektivitet – og bidrager positivt til kundens forretning.
Når PowerPoint er mere end en disposition
Som vores nye PowerPoint-konsulent er du ansvarlig for, at vores kundepræsentationer, salgsoplæg og tilbud er mere end blot dispositioner og lister af idéer. Vi søger en ny kollega, som kan gribe vores koncepter og gøre vores idéer, processer og strategier levende, så vores kunder ikke er i tvivl om, at de skal sige ja – samt hvad de siger ja til.
Det er derfor vigtigt, at du er superbruger i PowerPoint og kan udnytte programmets mange muligheder. Kan du InDesign, er det blot et plus, men ikke et krav.
Udover at udarbejde præsentationer og salgsoplæg bliver du også ansvarlig for at sikre den fortsatte udvikling og opkvalificering af vores nuværende PowerPoint-skabeloner samt komme med kvalificerede bud på, hvad der fungerer og hvad der ikke gør.
Du vil derudover i perioder skulle lave diverse researcharbejde og opsamlinger af dette. Du bidrager til vores salgsprocesser og udarbejder konkrete oplæg til tilbud. Det er derfor vigtigt, at du udover den kreative side også har god forretningsforståelse og forståelse for salg og -processer. Hos OXY arbejder vi med mange kundetyper fra forskellige sektorer som infrastruktur, professionel service, produktion, pharma m.fl. og du skal derfor kunne sætte dig ind i sektorerne og være omstillingsparat.
Du vil indgå i vores team i Pakhus 11, hvor vi hver dag løser et bredt spekter af opgaver inden for alle kommunikationsfaget discipliner – store som små og ofte af høj kompleksitet. Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne rådgivere og konsulenter, hvor du er leverandør på tværs af teams og griber deres idéer og sikrer, at vi får omsat tidsplaner, processer og strategier til kundepræsentationer og salgsoplæg, der skaber de bedste oplevelser og ønskede effekt.
At have forretningsforståelse og kunne indgå i et team, hvor du opsamler pointer i PowerPoint og andet materiale er essentielt for stillingen.
Arbejdsstedet er hovedsageligt på OXYs kontor.
Jobbet er en fuldtidsstilling, og aflønning sker efter kvalifikationer.
Vi forventer ambition og gode samarbejdsevner
At du er ambitiøs, er et afgørende succeskriterium – og gode samarbejdsevner er lige så vigtige. Arbejdet foregår i teams og du skal derfor være en holdspiller, der får energi af teambaseret arbejde og fungerer godt i det. Du vil være omgivet af kommunikationsfolk, og du skal derfor kunne samarbejde, lytte, spørge og dermed omsætte vores arbejde visuelt. Samtidig skal du kunne have mange bolde i luften og arbejde på flere præsentationer, salgsoplæg og lave research samtidig.
I forhold til baggrund ser vi gerne, at du har læst design og business, entreprenørskab og design, multimediedesigner eller en anden lignende uddannelse, som har design, brugeroplevelse, formidling og forretningsforståelse i fokus. Du kan også have tilegnet dig dine superbrugerevner fra en stilling hos et bureau eller kommunikations-/marketingsafdeling.
I samarbejde med dig udarbejder vi en proces for udviklingen af vores PowerPoint-præsentationer og salgsoplæg. Der er derfor vigtigt, at du er procesorientret og kan se, hvad og hvor vi kan optimere, så vi får den bedste proces og skaber de bedste resultater.
OXY skaber positive forandringer
Det gør vi for mennesker, organisationer og samfund med kommunikation.
Vores kommunikation er indhold. Og altid med mening i det større billede. Støj er der nok af. Mening opstår, når kommunikation samler en virksomhed. Flytter et samfund. Motiverer mennesker. Med substans og viden forenkler vi uden at forsimple.
Vi er det rådgivningsfirma i Danmark, der bedst forstår problemer, der kan løses med kommunikation. Vi kan beskrive problemerne forretningsmæssigt, ledelsesmæssigt og politisk.
Vi er optaget af kundeoplevelsen og vores kultur som et godt arbejdssted, hvor medarbejdere trives og kunder ser frem til møder med netop os.
OXY har en vækststrategi frem mod 2025. I løbet af 2021 er vi vokset med 50% og giver et sundt overskud – og derfor søger vi nu efter tre nye kollegaer. Skal du være med på denne rejse om at bygge et bureau, hvor indhold og fokus på at gøre en reel forskel fylder noget i dagligdagen?
Vores kerneydelser er udvikling af strategi, grundfortælling, kriserådgivning, ledelsesrådgivning, PR, PA, analyse, medietræning, transformationsprocesser og Corporate Responsibility.
Så hvis du vil dele store ambitioner med os, vil vi meget gerne høre fra dig.