Koordinerende produktfotograf - Packshoot ApS
Til en nyoprettet stilling søger vi en kollega til vores afdeling i Kolding, der kan producere content i form af packshots til vores kunder i modebranchen.
Packshoot ApS er Nordens førende producent af visuelt og tekstuelt content for mange af de største e-commerce-operatører i ind- og udland. Packshoot producerer i Kolding bl.a. produktbilleder, men også miljøbilleder og kampagner, videomateriale, produktbeskrivelser, databerigelse og meget andet.
Arbejdsopgaver:
Din fornemste opgave bliver at producere packshots og sikre, at vores packshot-produktion i sin helhed leverer en kontrolleret og ensartet høj kvalitet af content til vores kunder. Det gør du sammen med et team af fotografer og i et tæt samspil med vores QC- team (Kvalitetskontrol-team).
Packshots’ene består primært af tøj på gine, mindre produkter på bord samt oplægninger. Alle packshots produceres ud fra specifikationer, som er aftalt med vores kunder.
Dertil vil du agere supervisor for vores fotografteam, herunder vejlede fotografkollegaer i dit team, så der sikres en høj kontrolleret og ensartet kvalitet af de packshots vi leverer til vores kunder. Konkret sker det ved, at du bistår dine kollegaer i stylingsspørgsmål, og at du vejleder dine kollegaer i at opnå den kvalitet, der er specificeret i vores samarbejdsaftaler med vores kunder.
Du vil få overblikket over de ofte mange 1.000 produkter vi har inde til foto af gangen og sikre, at flowet kører optimalt i samarbejde med vores produktionsleder og QC-team.
Uddannelse:
Vi forestiller os, at du har modeforståelse og er modeinteresseret, - måske nyuddannet og har en produktfaglig tilgang – måske er du udlært fotograf - måske uddannet indenfor mode, salg og/eller kommunikation. Det vigtigste er, at du har øje for detaljen og er super dedikeret for at sikre, at de produkter vi fotograferer lever op til de specifikationer vores samarbejdsaftaler med vores kunder foreskriver. Derfor skal du have forståelse for styling.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Photoshop og evt. Capture One (ikke et krav).
Profil:
Du er af natur struktureret og perfektionistisk anlagt og har øje for detaljen. Du er professionel i dit arbejde og leverer billeder i en kontrolleret høj kvalitet og er i stand til at sætte dig i forbrugerens sted.
Du er lydhør overfor vores kunders ønsker, men samtidigt har du et overblik over, hvilken kvalitet kunden kan forvente at få leveret i forhold til den indgåede samarbejdsaftale.
Du er, i forhold til indsalg til nye kunder og udvikling af vores eksisterende kundernes samarbejdsaftaler, klar til at inspirere og komme med idéer til et (endnu) bedre resultat og derved sikre, at vores kunders produkter fremstår på den bedst mulige måde ud fra en salgs- og modemæssig synsvinkel.
Du kan fungere i en hverdag, hvor du spørges til råds af dine kollegaer og trives med at arbejde med mennesker og være en del af et team. Du kan lide at lære fra dig, bidrage med din erfaring samt at sprede arbejdsglæde.
Du ser ikke dig selv som en ”kunstner”, men mere som en ”håndværker”, og arbejder dig effektivt hen imod et på forhånd defineret mål.
Det er vigtigt, at du er indforstået med travle perioder, der følger sæsonudsvingene i mode- og livstilssbranchen.
Praktisk ser vi gerne, at du har egen bil og bor i Syd- eller Midtjylland/at du nemt kan komme frem og tilbage fra arbejde.
Dertil er det vigtigt, at du trives i et ungt og uformelt miljø i en virksomhed, der er i rivende udvikling, og som du kan være med til at sætte dit præg på.
Arbejdstid:
Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer, men kan evt. justeres hvis det ønskes. Der vil forekomme sæsonudsving.
Tiltrædelse:
Snarest muligt/efter aftale.
Varighed:
Ansættelsen er tidsbegrænset og varer frem til 30. juni 2023. Men da vi oplever en markant vækst, er der mulighed for at stillingen kan gøres permanent.
Ansøgning:
Send din ansøgning samt CV med billede til job@packshoot.dk
Skriv ”Koordinerende produktfotograf” i emnefeltet.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe Tlf: 71 99 21 10
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.