Koreograf søges

Ballerup Musical søger koreograf til deres næste musicalproduktion.

Ballerup Musical er en kommunal teatergruppe for unge i alderen 13–20 år. Hvert år opsætter vi en større nyskrevet musical med omkring 40 talentfulde unge. Nogle har stor scene- og danseerfaring, mens andre er helt nye, og vi ser netop dette som en stor styrke i vores fællesskab.

Som koreograf får du ansvar for både danseundervisning og udvikling af koreografier til forestillingen i forskellige stilarter, der understøtter forestillingens dramaturgi. Du bliver en del af et kreativt team bestående af professionelle teater- og musikfolk, hvor samarbejde og idéudveksling er centralt.
 

Vi søger dig, der:

  • har erfaring med koreografi
  • har lyst til at arbejde med unge mennesker på forskellige niveauer
  • har pædagogisk sans og kan skabe et trygt og inspirerende læringsrum

    Prøverne ligger primært tirsdage, torsdage samt enkelte weekender. Stillingen omfatter ca. 120 undervisningstimer fra september og frem til premieren i slutningen af marts 2027. Vi tilrettelægger i vid udstrækning prøveplanen, så den passer til dine eventuelt andre projekter.

    Lyder det som noget for dig? Så send en mail med lidt information om dig selv og din motivation for stillingen til vores produktionsleder på laurapetersen97@gmail.com.

    Læs mere om Ballerup Musical på: www.ballerupmusical.com