Kreativ producent/administrator til MØR collective

MØR collectives internationale kunstner fællesskab søger en kreativ producent/administrator med alsidig erfaring og med mod på at indgå i vores kreative fælleskab. Ansættelsen svarer til 40% af en fuldtidsstilling. Selve arbejdstiden planlægges, så du som producent også kan varetage andet arbejde.

Ansættelse hurtigst muligt.

MØR collective søger en kreativ producent/administrator til at indgå i foreningens dynamiske og internationale kunstnerfællesskab.

OM:

MØR collective arbejder med socialt engagerede og normkritiske tværkunstneriske værker. Vores mål er at skabe oplevelser der kan træne vores empatiske kompas og engagement i vores samtid. Vi arbejder ofte med formater der kan indgå i andre sammenhænge end den ”traditionelle” forståelse af scenekunst.

MØR collective fungerer som en platform for kunstnerisk samskabelse, og den kollektive proces er en grundsten, det vil også sige at de kunstnere der indgår i et projekt, er en del af kollektivet i den periode de er involveret i projektet.

MØR collective er grundlagt i 2021 af Anika Barkan, Mika Forsling & Cille Lansade.

Trods det, at vi er en nyetableret teaterforening, bygger vores samarbejde på mange års erfaring inden for scenekunst og tværæstetisk praksis, både nationalt og internationalt.

MØR collective er en registreret teaterforeningen med en tegningsberettiget bestyrelse. 

Se mere om MØR collective og vores projekter på www.moercollective.dk

VI SØGER:

En kreativ producent/administrator med alsidig erfaring og med mod på at indgå i MØR collectives fællesskab. Ansættelsen svarer til 40% af en fuldtidsstilling. Selve arbejdstiden planlægges, så du som producent også kan varetage andet arbejde.

Ansættelse hurtigst muligt.

Primære ansvarsområder:

  • Økonomistyring i samarbejde med foreningens bogholder
  • Kontraktudarbejdelse med ansatte, frivillige og samarbejdspartnere
  • Fundraising og udvikling af alternative finansieringspotentiale
  • Turnésalg og turnéplanlægning - nationalt og internationalt
  • Vedligeholdelse af hjemmeside, samt løbende SoMe kommunikation
  • Produktions- og prøveplanlægning, produktionskoordination.
  • Intern kommunikation ift detkunstneriske hold, samarbejdspartnere og frivillige.

Vi forventer, at du:

  • Kan tænke kreativt, innovativt og ud af boksen i forhold til at arbejde på tværs af sektorer, samt at tænke kunsten ind i nye sammenhænge
  • Er god til kommunikation, både visuelt, skriftlig og mundtlig, både på dansk og engelsk
  • Har en solid forretningsforståelse samt indsigt i økonomistyring
  • Er proces- og løsningsorienteret, og har mod på at kaste dig over alsidige arbejdsopgaver
  • Det er en fordel hvis du har erfaring indenfor produktion af scenekunst eller andre kunstgenrer, ligeledes er det en fordel hvis du har international erfaring - men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste er at du er nysgerrig og har stort gå-på-mod.

Vi tilbyder:

  • At blive en del af sprudlende kunstnerfællesskab, i rivende udvikling
  • En varieret og fleksibel hverdag
  • Et arbejdsmiljø med ambitiøse og produktive kollegaer, som også er gode til at have det sjovt.
  • Samarbejde med et internationalt hold af erfarne kunstnere med et stort netværk.
  • En høj grad af medbestemmelse og mulighed for at gøre jobbet til dit eget

Sådan søger du:

Alle interesserede uanset nationalitet, religion, politisk ståsted, køn, alder, etnisk baggrund og lignende opfordres til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte Anika Barkan på Mobil 22539546 hvis du har nogle uddybende spørgsmål.

Stillingen søges elektronisk ved at maile til info@moercollective.dk.

Vedlæg kopi af CV, evt. eksamensbeviser og meget gerne referencer fra tidligere arbejdspladser, som vi må kontakte i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Ansøgningsfrist er den 20. januar 2023 kl. 12. Samtaler finder sted i København i løbet af uge 5

Vi ser frem til at læse din ansøgning.