Lærer med IT/Grafisk baggrund
FGU-Skolen Øst søger en dygtig og engageret lærer med erfaring inden for IT og grafisk design til FGU-skolen i Roskilde Lejre.
Om os
FGU-Skolen Øst udbyder Forberedende Grunduddannelse (FGU) for unge, der har brug for viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Vores kerneopgave er at skabe stærke fællesskaber både fagligt og socialt, med fokus på den enkelte unge, og hjælpe dem bedst videre i uddannelse eller job. Derfor prioriterer vi dygtige FGU-lærere, da vores elever skal have den bedst mulige start på deres uddannelses- og karriererejse.
Dine opgaver
Som lærer er din opgave at skabe et godt undervisningsmiljø, hvor de unge finder ud af, hvad de kan, hvad de gerne vil, og hvad de har behov for at lære. Vi har en anerkendende tilgang til de unge og møder dem med respekt og tillid. Trivsel og arbejdsglæde er vigtige værdier for os, og vi arbejder sammen for at skabe en ny FGU-skoleform.
Vi tilbyder
- Et job, hvor du virkelig bidrager til at unge mennesker kommer bedst muligt videre i uddannelse eller job.
- Engagerede og fagligt stærke kollegaer, der brænder for fortsat at udvikle en helt ny skoleform sammen.
- En spændende arbejdsplads med stor faglig mangfoldighed.
- En ledelse, der prioriterer høj faglighed, dialog, medinvolvering i en organisation hvor der i kendte rammer er fokus på en stærk tillidskultur.
Om stillingen
På FGU Roskilde har vi øget elevtilgang, og vi ønsker at styrke samarbejdet mellem elever og lærere i fagtemaet ”Kommunikation og medier” på tværs af værkstederne "IT” og ”Grafisk Design” med endnu en lærer.
Krav til ansøger
- Du har enten en IT/Grafisk uddannelse og erfaring med undervisning heri eller en lærermæssig baggrund med kompetencer inden for det faglige felt.
- Du skal både have en faglig ekspertise inden for IT og Grafisk Produktion samt erhvervserfaring men også evnen til at formidle denne viden på en forståelig, engagerende og involverende måde.
- Du skal kunne fungere som mentor og rollemodel for de unge. Du har en afgørende rolle i at motivere og støtte eleverne, hjælpe dem med at opbygge selvtillid og tro på deres evner.
- Du skal bidrage, til at eleverne udvikler sociale og personlige færdigheder – det handler bl.a. om konflikthåndtering, samarbejde, selvledelse og kommunikationsevner.
- Erfaring med undervisning af unge i alderen 16 - 25 år hvor din anvendelse af undervisningsdifferentiering er en vigtig kompetence.
- Du skal som person have en anerkendende tilgang til og evne til at skabe positive relationer til alle på skolen.
- Gode IT-kompetencer og villighed til at lære nye systemer og digitale platforme.
- Kørekort (kategori B) og villighed til at anvende egen bil i forbindelse med arbejdet.
- Trivsel i en organisation i udvikling og forandring.
Ansøgningsfrist
Mandag d. 23. oktober 2023 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. oktober. Opstart gerne så hurtigt som muligt og senest 1 december.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Organisationsaftale indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for lærere mv. ved institutioner for Forberedende Grunduddannelse. Lønnen fastsættes på baggrund af Uddannelsesforbundets løntabel.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt skoleleder i FGU Roskilde, Jan Bjergskov Larsen, på tlf. 8141 3560 eller via e-mail: jlar@fgu-skolen.dk
Søg stillingen
Skriftlig ansøgning med CV sendes til job@fgu-skolen.dk og mærkes med ”KM Roskilde Lejre”.