Lyddesigner på Teater Nordkraft
Teater Nordkraft søger ny lyddesigner – fastansættelse eller freelance
Teglgårds Plads 1
Teater Nordkraft søger ny lyddesigner – fastansættelse eller freelance
Vores fantastiske lyddesigner har valgt at flytte hjem til Aarhus, og vi søger derfor en ny fastansat kollega inden for lyd på Teater Nordkraft hurtigst muligt – gerne fra den 1. december 2026 og senest fra den 1. august 2027.
Alternativt til en fastansættelse søger vi freelancere til henholdsvis repremieren på Skærsommernat den 19. januar 2027 og nyopsætningen af Gatsby med premiere den 12. maj 2027.
Dine primære opgaver bliver:
- Systemdesign, ophæng og programmering af lyd til teatrets forestillinger samt eventuelle co-produktioner
- Komposition og design af øvrigt lydmateriale til egenproduktioner efter behov
- Periodevis afvikling af forestillinger i rotation med teatrets øvrige personale
- Indkøb og vedligehold af teknisk udstyr inkl. indretning og organisering af lydværksted
- Detaljeret planlægning af scenetid i samarbejde med de andre tekniske afdelinger
- Dokumentationsarbejde i.f.t. det lydtekniske (lydplan og back up på egenproduktion)
- At holde teatret ajour med den teknologiske og tekniske udvikling inden for fagområdet
- Rådgivning i forbindelse med teatrets investeringer og fondsansøgninger vedrørende lydteknik og andet fælles teknisk udstyr
- Ansøgninger til KODA
Vi forventer at du:
- Har en relevant faglig uddannelse eller erfaring med at designe lyd
- Har en udvidet teknisk forståelse inden for lyd
- Har erfaring med afvikling af forestillinger
- Har erfaring med DigiCO og QLab
- Har erfaring med at arbejde i Logic eller lignende DAW
- Har mod på at prøve kræfter med nye opgaver og udvikle teaterformatet
- Er en holdspiller, men kan også tage ejerskab på opgaver og arbejde selvstændigt
- Har lyst til at indgå i et team, hvor opgaverne også kan variere på tværs af afdelinger
- Er god til at samarbejde både med dine faste kollegaer og vores mange gæster i huset
- Er imødekommende og god til at kommunikere
- Er fleksibel mht. arbejdsopgaver og arbejdstider
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt - gerne den 1. december 2026 og senest den 1. august 2027.
Det er en fordel, hvis du er parat til at bosætte dig i eller i nærheden af Aalborg. Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Dansk Teater og TL. Lønnen forhandles individuelt på baggrund af kvalifikationer og i overensstemmelse med branchens lønniveau.
Ansøgningsfristen er den 15. november 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende på Teater Nordkraft efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Mikkel Munk Iversen på telefon 22 74 28 62 eller via mikkel@teaternordkraft.dk.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien