Lydtekniker til Kulturværftet

Kulturværftet søger lydtekniker til ansættelse 30 timer ugentligt

Kulturværftet er en organisation, der er præget af engagement og kreativitet. Vi har store ambitioner i forhold til at levere høj kvalitet i form af kulturproduktioner af næsten enhver tænkelig art for kulturhusenes gæster.
Sammen med kollegaerne i teknisk afdeling skal du bidrage med kvalitet i de tekniske lyd- og lysløsninger på scenerne i kulturhusene og udendørs.
Du kommer også til at arbejde tæt sammen med Kulturværftets øvrige 25 medarbejdere, og holdet af eksterne teknikere og afviklere. Stillingen er på 30 timer ugentligt, fordelt på teknisk præproduktion af events, vedligeholdelse og udvikling af udstyr, samt teknisk afvikling af events og arrangementer. Stillingen indebærer arbejde om aftenen og i weekender.

Arbejdsopgaver
· Lydtekniker på alle typer af produktioner og koncerter; koncerter, performances, foredrag, installationer og konferencer
· Ansvarlig for kulturhusenes lydudstyr, herunder udvikling og vedligeholdelse
· Ansvarlig for indleje af teknisk udstyr til diverse produktioner
· Ansvarlig for større tekniske produktioner udendørs på Kulturværftets forplads, samt i Værftshallerne
· Deltage i produktions- og medarbejdermøder
· Deltage aktivt i arbejdet med at udvikle kulturhusene både ift. kompetencer, systemer og udstyr
· Medvirke aktivt ifm oplæring af elever og nye kollegaer

Kvalifikationer
· Du har dokumenteret erfaring med- og indgående kendskab til livelyd
· Du har et godt branchenetværk og etableret samarbejde med leverandører af sceneteknisk udstyr og kompetencer
· Du er systematisk, initierende og samarbejdende
· Du er nysgerrig og fleksibel i din tilgang til opgaverne
· Du er i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver i en til tider travl hverdag
· Du er parat til at lære nyt og har øje på dine kollegaers og teamets styrker
· Du taler og skriver engelsk på brugerniveau, samt besidder gode IT evner

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med tiltrædelse pr. 1. november 2021. Der er ansøgningsfrist d. 15. oktober 2021

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af teknisk afdeling, Nicolai v. Rosen på mobil +45 41869939 eller mail: nvr03@helsingor.dk

Kulturværftet er et kommunalt kulturhus med to fysiske huse: Kulturværftet og
Toldkammeret. Vi er én organisation men arbejder ad flere spor og på flere lokaliteter.
Vores program og aktiviteter spænder bredt fra koncerter, shows, festivals, aktiviteter for børn og unge, talks, events og konferencer til kunstneriske udviklingsforløb i et bredt funderet samarbejde med byens øvrige kultur- og uddannelsesinstitutioner.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.