Mediegrafiker til Syddansk Erhvervsskole
Har du lyst til at arbejde i en organisation, der hjælper unge på vej mod erhvervslivet?
Brænder du for digital markedsføring, er du en dygtig mediegrafiker og kan du lide at lære fra dig?
Så har vi et spændende job til dig på Syddansk Erhvervsskole.
Du bliver en del af et nyetableret marketingteam, hvor I har gode muligheder for at påvirke retningen og byde ind med marketingaktiviteter på alle relevante platforme, der understøtter skolens indsats for øget tiltrækning af elever.
Alle i teamet er nye: din leder, dig selv som fuldtids mediegrafiker, en mediegrafikerelev, som du skal være med til at udvikle, samt en fuldtidsmedarbejder med fokus på at skabe content.
Teamets opgaver bliver bl.a.
- den praktiske drift med udførelse af grafisk arbejde, webopbygning og -redaktion, film- og fotooptagelser, SoMe og ad hoc-opgaver
- in-house produktion af marketingmaterialer – både print og digitalt
- tekstproduktion til trykte og digitale medier
- initiativer til nye marketingaktiviteter i tæt samarbejde med uddannelsesafdelingerne
- de praktiske opgaver i forbindelse med implementeringen
- markeds- og effektanalyser
- annoncering i trykte og digitale medier.
Vi forventer, at du
- har faglig uddannelse som mediegrafiker eller lignende
- arbejder selvstændigt med produktion til teamets opgaver
- er god til at lære fra dig og bistår med den faglige oplæring af mediegrafikerelev
- er skarp til Adobe-pakken især InDesign, Illustrator og Photoshop
- har relevant erfaring fra bureau eller in-house marketingfunktion
- som minimum er fortrolig med redigering af hjemmesider, men også gerne opbygning
- kan lide at skrive korte og præcise tekster, der appellerer til målgruppen
- er god til at samarbejde
- er serviceminded, imødekommende og holder fast i det gode humør - også i de travle stunder
- finder inspiration i at være en del af vores uddannelsesmiljøer med virksomhedskontakter, hvor alle spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at tiltrække elever og gøre dem så dygtige som muligt.
Ansættelse
Stillingen er på fuldtid, 37 timer pr. uge inkl. pauser med løn og ansættelse i henhold til organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Hertil kommer attraktiv pensionsordning. Tiltrædelse den 1. juni 2023 eller efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest den 31. marts 2023.
Du er meget velkommen til at supplere med link til din portefølje over tidligere grafiske opgaver eller til en video, hvor du kort fortæller om din motivation og de arbejdsopgaver, hvor du især har gode forudsætninger for at byde ind.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 15 og 16. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at besvare en DiSC-profil og løse en mindre case.
Besøg sde.dk
Her kan du kaste et blik på uddannelserne, attraktive studiemiljøer og billeder fra store øjeblikke for vores elever.
Du er også meget velkommen til at kontakte teamleder Anja Færgemann Jensen på telefon 2467 6486 for at høre mere om stillingen og dine muligheder på skolen.