Multimediedesigner til ProLearning

Har du lyst til at arbejde med kreative grafiske løsninger og udvikling af e-læring?

Så har vi drømmestillingen til dig!

ProLearning søger multimediedesigner

Vær med til at skabe interaktiv og inddragende e-læring.

Hos ProLearning søger vi en multimediedesigner til en fuldtidsstilling til vores kontor i Viby. Vi tilbyder et bredt arbejdsfelt, med mulighed for at udvikle dine kreative evner, og lære nye programmer. Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Udarbejdelse af grafik til e-læring i form af brugergrænseflader, ikoner, illustrationer, animationer, storyboard, etc.
  • Udarbejdelse af ikoner, grafiske illustrationer og animationer til vores blog og markedsføringskanaler
  • Udvikling af e-læring i Adobe Captivate og evt. i Articulate Storyline
  • Diverse ad hoc projekter

Om vores nye kollega

Vi lægger vægt på, at du er kreativ, procesorienteret, omstillingsparat og ansvarsfuld. Vi forestiller os bl.a., at:

  • Du har et godt kendskab til Adobe CS pakken, mest Adobe Illustrator og Adobe Photoshop
  • Du har web-erfaring og kendskab til HTML og CSS
  • Har du kendskab til Adobe Captivate, Wordpress, Vimeo, Mailchimp og Vyond vil være en fordel, men ikke et krav
  • Du er klar på at kaste dig ud i nye udfordringer

Som person er du i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret. Du er god til at sætte dig ind i vores kunders identitet og kan formidle tekster til ikoner eller grafisk fremstilling. Du er god til at overholde deadlines, og evner at indgå i samarbejde med både grafikere og tekstforfattere. At du er opsøgende på at sætte dig ind i nye programmer eller grafisk relaterede opgaver du ikke har prøvet før vil være en del af din hverdag.

Vores virksomhed er gearet til at gøre dig dygtigere

Vi er en dynamisk virksomhed med fri omgangstone, som giver rum til, at du kan udvikle dine kreative evner ved hjælp af en masse ansvar og udfordringer.
Du bliver en del af et energisk team, hvor motivationen er helt i top. Vi har et godt socialt og kollegialt sammenhold, og vi byder altid nye idéer og inputs meget velkomne. Du vil indgå i tæt samarbejde med både tekstforfattere og grafikere.

Det skal være sjovt – også når vi ikke arbejder

Vi tager sjov meget alvorligt, og derfor gør vi plads til sjov i hverdagen. Når arbejdet lige trænger til et pift, kan du udfordre dine kollegaer i et spil bordfodbold eller bordtennis. Vi arrangerer også andre sociale arrangementer uden for arbejdstiden, som fx vores løbeklub eller fredagsbar, hvor du er meget velkommen til at deltage J

Bliv en del af holdet

Lyder ovenstående som noget for dig? Så bedes du venligst sende din ansøgning snarest muligt dog senest d. 19. april, da vi afholder samtaler løbende. Ansøgning, CV og porfolio sendes til cdr@prolearning.dk. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål bedes du kontakte Christine Dyhr Rask på cdr@prolearning.dk eller 61 33 62 23. 

Om ProLearning

ProLearning har i mere end 20 år udviklet e-læring i tæt samarbejde med vores kunder. Vi producerer interaktiv og inddragende e-læring til kompetenceudvikling for både private og offentlige organisationer. Vi producerer i Adobe Captivate og Articulate Storyline og optager gerne video, speaker og udvikler grafiske elementer til e-læringen. ProLearning afholder ligeledes kurser og workshops inden for udvikling af e-læring. Læs mere om ProLearning på www.prolearning.dk