Multimediedesigner ved Jasa Company

Er du vores nye multimediedesigner?

  • Har du det sorte bælte i Adobe-pakken, og har lyst til at følge grafiske opgaver til dørs?
  • Vil du have indflydelse på, hvordan vores grafiske fremtoning udadtil skal formes?
  • Trives du med ansvar fra dag ét samt en omskiftelig hverdag med forskelligartede opgaver?

 

 

Dine arbejdsopgaver vil være præget af en blanding mellem grafisk design og marketing, herunder:

 

  • Trykte grafiske opgaver (kataloger, brochurer, foldere, bannere, rollups, klistermærker, bagkort, tilbudspamfletter, labels, emballage og lignende)
  • Digitale grafiske opgaver (e-bøger, whitepapers, fritlægning, billedredigering og lignende)
  • Koordinering af fotoshoots og produktfotos
  • Supportere i løbende optimering af hjemmesider, nyhedsbreve og sociale medier
  • Koordinering og eksekvering af messer 

 

Derudover er det et plus, hvis du selv kan gribe pennen, når der skal forfattes tekster, som skovler organisk trafik eller konverteringer ind. Har du interesse for eller erfaring med videoproduktion, er det også en fordel.

 

Hvem er du?

Du vil være vores "go to"-person, når det kommer til alle vores grafiske materialer. Du skal derfor kunne finde styrken i at være selvmotiverende i løsningen af dine opgaver, da du bliver vores primære grafiske ressource. 

 

Derudover forestiller vi os at, du:

  • Er færdiguddannet med en grafisk baggrund 
  • Gerne har nogle års erfaring fra bureau eller in-house 
  • Er proaktiv, kreativ og nytænkende i din tilgang til opgaver
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet 
  • Har fokus på detaljen, men går ikke på kompromis med eksekveringen, så deadlines overholdes. 

 

 

Hvem er Jasa Company A/S?

Vi er en danskejet handelsvirksomhed, som sælger låsesystemer, dørgreb samt beslag til døre og vinduer til industri, håndværkere og "gør det selv "-segmentet via grossister, detail og byggemarkeder. Vi har et stærkt og ambitiøst mål om at levere produkter til den rigtige pris og under hensyntagen til design, funktion og kvalitet. 

 

Du bliver en del af en lille marketingafdeling, der i øjeblikket består af en e-commerce manager/teamleder, som er ansvarlig for vores hjemmeside og digitale markedsføring, samt to studentermedhjælpere, der varetager vores sociale medier. Derudover håndterer vi også al markedsføring for Maskinfabrikken Eskimo i Herning, der laver verdens måske bedste murerværktøj.

 

Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i Lystrup, men det er ikke utænkeligt at du kommer til at sætte din GPS med koordinaterne 56.13090575075704, 8.930845661382666.

 

Det betyder også at du får fornøjelsen af verdens bedste kollegaer fordelt på salg, indkøb, lager/pakkeri, låseværksted, produktion og administration. 

Og vi lyver ikke, når vi kalder hinanden for verdens bedste kollegaer! 

Ikke blot hjælper vi hinanden på kryds og tværs i organisationen - vi har det faktisk også godt og sjovt med hinanden. Både når vi mødes foran kaffemaskinen i kantinen, går 5 kilometer til DHL Stafetten, laver drillenisserier i december eller tager ud og spiser sammen. For vi tror på, at vi skaber de bedste resultater sammen. 

 

 

Er det dig, vi mangler?

Så tøv ikke med at trykke på ansøgningsknappen, og upload dit CV, din portfolio samt en motiveret ansøgning, hvor du fortæller os om, hvordan du vil sætte dit præg på vores grafiske materiale.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Maibrit Grøndal, teamleder i marketing på maibrit@jasaco.dk eller tlf.nr. 4412 7396.