Museumsvært til Museum Sønderjylland
Museum Sønderjylland søger en servicemindet museumsvært til Sønderborg Slot.
Har du lyst til at arbejde i historiske rammer på Sønderborg Slot i vores flotte nyindrettede butik, og være med til at gøre et besøg på slottet til en særlig oplevelse for besøgende i alle aldre? Så er det dig vi leder efter.
Du er den første person gæsterne møder når de besøger Sønderborg Slot, og er museets ansigt ud ad til. Vi søger derfor en person der har erfaring fra detail- eller turistbranchen.
Den primære opgave består i at drive butik og billetsalg i henhold til Museum Sønderjyllands retningslinjer, samt sikre at de besøgende bliver klædt på til en god oplevelse på Sønderborg Slot.
Stillingen med tjeneste fortrinsvis på Sønderborg Slot, er til besættelse hurtigst muligt.
Arbejdstiden er på gennemsnitlig 26 timer pr. uge i højsæsonen og 20 timer pr. uge i lavsæsonen.
Som museumsvært vil du, blive en del af afdelingen Publikum og Formidling.
Vi tilbyder:
- Et spændende og varieret job, med en nyindrettet butik i historiske rammer på et statsanerkendt museum, i nær kontakt med et miljø af frivillige medarbejdere
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor du vil blive en del af en gruppe af museumsværter, der er gode til at støtte op om og lære af hinanden på tværs af museet
Stillingen som museumsvært rummer følgende opgaver:
- Betjene, informere og vejlede museets besøgende på dansk, tysk og engelsk
- Forestå billetsalg og salg af varer i butikken
- Koordinering af bookinger på lokaleudlejning samt omvisninger
- Merchandise af butik
- Lettere rengøring
- Opfyldning af varer
- Andre forefaldende opgaver knyttet til Sønderborg Slot
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra detail- eller turistbranchen
- Vil være museets ansigt ud ad til i butikken og tage ansvar for, at vores gæster får en god oplevelse i både hverdag og weekender.
- Er serviceorienteret, udadvendt og glad for kundekontakt
- Kan få butikken til at se flot ud, og har sans for at placere varer salgsmæssigt korrekt i butikken
- Er interesseret i historie, kunst og kultur og i at lære Sønderborg Slots historie at kende
- Kan betjene og informere gæster på dansk, tysk og engelsk
- Kan bevare overblikket og samtidig give den besøgende en god oplevelse selv i en presset situation
Arbejdstiden vil være kombineret hverdag og weekend, og vil primært ligge i tidsrummet fra kl. 09.30-17.30.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening og HK. Der gives ikke frigørelsesattest.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til enhedsleder Betina Lindberg Foder på befo@msj.dk
Søg stillingen ved at klikke på linket herunder senest d. 2. januar 2022.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. januar 2022.
Museum Sønderjylland er at af landets store statsanerkendte museer med ca. 150 ansatte. Museet dækker de fire sønderjyske kommuner Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg og varetager det arkæologiske arbejde i Kolding Kommune. Museum Sønderjylland driver en række kendte og ikoniske udstillingssteder og har ca. 150.000 gæster om året. Museets ansvarsområde er vidtfavnende og dækker naturhistorie, kunst, kulturhistorie og arkæologi i det sønderjyske område, men Museum Sønderjylland har desuden stærke relationer og samarbejder over grænsen. Museum Sønderjylland vil i de kommende år arbejde med at modernisere virksomheden og med at styrke museets aktiviteter og besøgssteder for at sikre Sønderjylland et nutidigt, relevant og attraktivt museum på højt niveau.