Nørgård Mikkelsen Kbh. søger grafisk designer med erfaring og overblik

Til vores kontor i København har vi brug for en erfaren grafisk designer til hurtigst mulig opstart.

Du kommer til at indgå i et team, der arbejder med en bred vifte at produktkategorier lige fra telefoni, bredbånd og elektronik til fødevarer, banker og ejendomsudvikling.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra bureauverdenen el. lignende, har masser af gå-på-mod og evner at bevare overblikket, når det går stærkt.

Du arbejder godt sammen med andre, men er også vant til at løse opgaver selvstændigt og kan føre en tryksag eller digitalt format sikkert gennem processen fra layout til final artwork.

Din æstetiske sans er i top, og du lægger vægt på at levere fejlfrit til tryk og medier – også selvom der er stramme deadlines og rettelser i sidste øjeblik.

 

Skriv til os - hellere i dag end i morgen

Send ansøgning, cv og en håndfuld af dit bedste arbejde til https://nmic.biz/ansogning/

Har du spørgsmål, så skriv til Rasmus på rasmus.nybo@nmic.dk

Nørgård Mikkelsen er et af landets førende reklamebureauer og beskæftiger ca. 80 medarbejdere i København og Odense. De 20 venter på dig på Vesterbrogade med udsigt til Rådhuspladsen. Du kan se mere om Nørgård Mikkelsen på nmic.dk.