Skuespiller eller dramalærer til ungdomshold hos Nørrebro Musicalteater

Teaterforeningen Nørrebro Musicalteater søger en uddannet skuespiller eller dramalærer til ugentlig undervisning af foreningens teaterhold for unge i aldersgruppen 13-16 år.

Teaterforeningen Nørrebro Musicalteater søger en uddannet skuespiller eller dramalærer til ugentlig undervisning af foreningens teaterhold for unge i aldersgruppen 13-16 år. Vi søger en engageret og erfaren underviser, som brænder for at inspirere unge til at udvikle deres potentiale på scenen og ønsker at skabe et sjovt og trygt læringsmiljø for vores elever.

Om stillingen:

  • Arbejdssted: Tagensbo Skole, Nørrebro
  • Undervisningstid: Torsdage kl. 19.00 - 21.00
  • Periode: 20. februar – 22. Maj 2025
  • Løn: 8.000 kr. pr. halvår (13 undervisningsgange á 2 timer)

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant uddannelse inden for skuespil, drama eller teaterpædagogik
  • Har erfaring med undervisning af børn og unge inden for teater og performance
  • Brænder for at udvikle unge talenter og skabe et engagerende og sjovt læringsmiljø
  • Er initiativrig, ansvarlig og god til at skabe trygge rammer for eleverne

Som underviser får du ansvar for at planlægge, strukturere og afvikle undervisningen, så det passer til elevernes niveau og skaber de bedste rammer for deres sceniske udvikling. Til at hjælpe dig i undervisningen vil du få tilknyttet en assistent, som står klar til at hjælpe med alt det praktiske samt assistere dig i undervisningen.

Hvis dette har din interesse, er du meget velkommen til at sende din ansøgning og dit CV til info@nmteater.dk senest den 10. december 2024. For spørgsmål om stillingen kan du ligeledes kontakte os på denne e-mail.

Alle ansøgninger får svar så hurtigt som muligt efter ansøgningsfristen. Hvis vi vurderer at du kan være den rette person til opgaven, vil du blive indkaldt til en dialog med os. Herefter vil du hurtigst muligt få svar på om du har fået jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig 😊 De bedste hilsner Nørrebro Musicalteater