NORMAL søger Store Designer

Vil du være med til at sikre fremtidig vækst, og vil du spille en væsentlig rolle i Danmarks sjoveste og mest nytænkende detailhandelskæde? Så er du måske vores nye kollega.

NORMAL har siden starten i 2013 været i kraftig vækst, og rejsen fortsætter i fuld fart. NORMAL har nu over 450 butikker fordelt på 7 markeder – og snart tilføjer vi endnu et marked! Kraftig vækst og international ekspansion stiller store krav til organisationen. Derfor søger vi nu en Store Designer til vores etableringsteam.

Jobbet:

Stillingen som Store Designer er nyoprettet og opstår, fordi mængden af etableringsprojekter er stigende, og fordi vi ønsker at udbygge vores interne kompetencer på tegningsområdet. Det bliver dit ansvar at sikre det rette tegningsgrundlag for interne og eksterne projektledere, håndværkere og myndigheder. Du kommer til at spille en central rolle i vores etablerings-setup.

Opgaver og ansvar:

  • Tegning af butiksindretning for nye NORMAL-butikker i Europa
  • Skabe overblik over og udarbejde det samlede konstruktions- og tegningsbehov pr. byggesag
  • Sikre tegningsmateriale der kan danne grundlag for inventarbestilling  
  • Bidrage til optimering og videreudvikling af NORMALs etablerings-setup og butiksindretning.

Om dig:

Du har helt sikkert erfaring i rollen som Store Designer og erfaring med Revit-software. Du har arbejdet i retailbranchen med design og indretning af butikker osv. Du har ro og overblik, og du mestrer at holde mange bolde i luften på samme tid.

Du er kreativ og har en god portion designindsigt og kan se løsninger og måske skæve muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Du er garant for at skabe gode samarbejdsrelationer samtidig med, at du følger op og stiller krav.

Arbejdssted: Skanderborg

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Concept Manager Christine Sommer på mobil 2545 5064  

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi afholder derfor løbende interviews og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.