Ny operachef til Operaen i Midten
Brænder du for at videreføre - og videreudvikle - Operaen i Midtens position som en stærk musikdramatisk stemme i dansk kultur- og samfundsliv, ja så er du måske vores nye chef.
Vores chef gennem mange år har valgt at gå på pension, så brænder du for at videreføre - og videreudvikle - Operaen i Midtens position som en stærk musikdramatisk stemme i dansk kultur- og samfundsliv, ja så er du måske vores nye chef.
Operaen i Midten er et egnsteater, der dækker Ikast-Brande, Herning, Struer og Holstebro Kommuner. Under mottoet ”Opera for alle” har vi gennem mange år arbejdet dedikeret på at formidle opera-genren gennem nye måder at formidle på, primært til børne- og ungepublikummet. Vi ser et stort vækstpotentiale i de kommende år for Operaen i Midten gennem udvikling af nye meningsfulde partnerskaber, både tværsektoralt og med danske og udenlandske kulturinstitutioner.
Som chef bliver du leder for en lille men dynamisk organisation på kontoret i Holstebro. Du vil også bruge megen af din tid rundt omkring de fire kommuner, hvor vores mange samarbejdspartnere er, og du bliver operaens ansigt udadtil i forhold til egnens øvrige kulturinstitutioner, fonde og sponsorer.
Opgaverne er mange og variationen er stor. Du har som operachef det overordnede ansvar for operaens kunstneriske profil, økonomi og den daglige drift. Du er med fra idé til produktion, og det vil være dig, der indgår aftaler og er ansvarlig for den eksterne finansiering via fonde og sponsorer - og det er også dig, der står for den eksterne kommunikation via sociale medier, presse med mere.
Din faglige profil må meget gerne inkludere
- en stærk kunstfaglig baggrund inden for musik/scenekunst
- erfaring med sceneproduktion - eventuelt som kunstnerisk leder, instruktør eller dirigent
- dokumenteret ledelseserfaring - gerne fra kulturverdenen, og relevant lederuddannelse en fordel
- indsigt i økonomi, fundraising og administration
- evne til at lykkes med strategisk kommunikation på forskellige platforme og medier
- erfaring med strategi- og visionsudvikling på organisatorisk niveau.
Vi søger dig, der som person
- er uhøjtidelig i din tilgang til andre mennesker
- evner at holde hovedet koldt og at navigere i kaos i en hverdag med mange bolde i luften
- er i besiddelse af en god portion entreprenørskab og udviklertrang
- har gode samarbejdsevner og en professionel tilgang til netværk
- er en stærk kommunikator - både i tale og skrift
- har en stor arbejdskapacitet.
Væsentlige succeskriterier i jobbet vil være udviklingen af operaens kunstneriske profil, så den fremstår relevant og rummer muligheder for en øget vækst - økonomisk og produktionsmæssigt. Der vil være fokus på arbejdet med at øge operaens egenindtjening samt udvikling af operaens strategiske partnerskaber og samarbejdsrelationer.
Som operachef refererer du direkte til teatrets bestyrelse. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte formand for operaens bestyrelse Pernille Bloch på mail pb@advokaternenupark.dk.
Frist
Vi har brug for at du kan starte i det nye job pr. 1. august 2021, og derfor skal vi have din ansøgning senest 1. juni kl. 23.59. Søg stillingen elektronisk via Holstebro Kommunes hjemmeside.
Vi holder to samtalerunder, 11. juni og 24. juni, og hvis du går videre fra første til anden samtale, så vil vi bede dig udfylde en personprofil.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.
Holstebro er en langstrakt kommune med 58.500 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.
I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.