Odense Teater søger medarbejder til kommunikation og marketing

Vi søger en barselsvikar til vores kommunikation- og marketingsafdeling på Odense Teater med opstart medio maj efter nærmere aftale.

Du bliver en del af en afdeling, der består af en leder og seks kolleger, som står for al teatrets dialog med omverdenen. Det drejer sig om kommunikation af Odense Teaters forestillinger, kontakt med pressen, markedsføring, sponsornetværk, billetservice med mere.

Vi tilbyder en spændende hverdag i et unikt hus med scenekunst på højeste niveau. Her møder du dedikerede og engagerede fagfolk fra skuespillere til instruktører over snedkere, smede, teknikere og mange andre.

Du bliver en vigtig del af arbejdet, og du får stor indflydelse på løsningen af opgaverne – selvfølgelig i samspil med resten af afdelingen og din leder.

 

OM DIG

  • Vi forventer, at du er uddannet inden for kommunikation, journalistik eller lignende.
  • Kendskab til teaterverdenen er en fordel, men bestemt intet krav for at søge. Nysgerrighed, engagement og lyst til opgaven er vigtigere.
  • Du får ansvar for planlægning og produktion af teatrets nyhedsbreve, tekst- og videoindhold til vores sociale medier samt invitationer til og betjening af pressen.
  • Du vil også blive inddraget i planlægning og afvikling af fotodage samt teatrets premiereaftener.
  • Hertil kommer planlægning og afvikling af løbende aktiviteter og events, som Odense Teater afholder i løbet af sæsonen.
  • Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og fleksibelt, og at du er åben, engageret, ansvarsbevidst og en god kollega.
  • Der vil forekomme skiftende arbejdstider samt aften- og weekendarbejde i forbindelse med premierer og lignende.

 

VI TILBYDER DIG

Odense Teater er en spændende arbejdsplads med mulighed for stor personlig og faglig udvikling. Vi producerer ca. 12 forestillinger om året. Forestillingerne har meget forskellige målgrupper, og det giver dig mulighed for at arbejde bredt med dit fagområder.

Du vil foruden nærmeste leder få seks kolleger, som du kommer til at samarbejde tæt med i det daglige. Der er altid mulighed for hjælp og sparring.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt. Aften- og weekendarbejde vil forekomme. Du begynder medio maj 2024 efter aftale med din nye leder, og stillingen løber frem til 1. marts 2025 med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår følger statens vilkår.

VIL DU VIDE MERE?

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så er du velkommen til at kontakte kommunikation- og marketingschef Morten Skov på mail msk@odenseteater.dk eller på tlf. 29 29 27 37. 

 

SÅDAN SØGER DU

Ansøgning med CV sendes til job@odenseteater.dk. Vi forventer at holde samtaler i uge 13.

 

Odense Teater er en af Danmarks tre landsdelsscener, og en regional kulturinstitution med national betydning. Odense Teater er en selvejende institution med et budget på over 70 mio. kr. og Kulturministeriet som hovedtilskudsyder. Teatret har ca. 80 fastansatte, et stort antal periodisk ansatte og et publikumstal på 90.000 tilskuere årligt. På Odense Teater kan man i denne sæson opleve flere end 25 forestillinger, hvoraf cirka halvdelen er produceret i eget hus. Læs mere på odenseteater.dk