Open Call: mandlig performer/skuespiller til forestillingen "Duften af Betlehem"
Teaterhuset Filuren i Aarhus søger mandlig performer/skuespiller til forestillingen "Duften af Betlehem".
Forestillingen bliver en publikumsinddragende, sensorisk fortolkning af juleevangeliet efter idé af Lotus Lykke Skov. Aldersgruppe 4+.
Vi søger en poetisk sjæl med erfaring i samskabende processer og publikumsinteraktion.
Det er en fordel, hvis du er musikalsk.
Prøvestart uge 35.
Spilleperiode: uge 47-51.
Ansættelsen lyder på 3½ mdr.
Send cv og kort motiveret mail senest d. 17. februar til: Charlotte Bruun, cbb@filuren.dk.
Udvælgelse af performer/skuespiller sker efter deltagelse i en audition-workshop på Teaterhuset Filuren d. 8. marts. Tidspunkt for workshoppen følger, men vil ligge i dagstimerne. Du vil blive bedt om at løse en lille opgave forud.
Du vil få svar senest to dage efter afholdt workshop, om du er blevet udvalgt til jobbet.
Øvrige medvirkende er: Lotus Lykke Skov (performer), Johanne Baadsgaard (sanger).
Forestillingen iscenesættes af Betina Birkjær.
For praktiske spørgsmål kontakt Charlotte Bruun, cbb@filuren.dk.