Operaproducent

Vi søger en operaproducent til at fungere dels ad hoc i vores nyopstartede operakompagni OperArkitekterne og dels til arbejdet med og omkring opsætningen af vores første forestilling “EKKO” som har premiere i august 2025.

Vi søger en operaproducent til at fungere dels ad hoc i vores nyopstartede operakompagni OperArkitekterne og dels til arbejdet med og omkring opsætningen af vores første forestilling “EKKO” som har premiere i august 2025.

Vi søger en producent med erfaring indenfor netop opera. Vi har mange samarbejdsaftaler med andre kompagnier, spillesteder og teatre og en af arbejdsopgaverne er bl.a. at koordinere disse kontakter.

Opgaverne skifter i løbet af de forskellige faser vi er igennem med projektet, men kan afhængig af din specifikke erfaring bl.a. inkludere:

- kontakt og koordinering mellem Co-producenter og venues

- kontakt og koordinering mellem bestyrelse, ledelse og andre ansatte

- kontraktskrivning og -forhandling

- udfærdigelse af samarbejdsaftaler

- aftaler om sponsorater

- udarbejdelse af produktionsplaner og prøveplaner

- opfølgning på og booking af møder 

 

Arbejdet foregår primært i København og dels i Odense, men meget kan klares online og på telefon og er derfor fleksibelt.

Antallet af timer er fleksibelt og variabelt og aftales løbende, dog vil der være flere timer op til og under produktion og forestillinger.

 

OperArkitekterne er et mindre kompagni med dirigent Rose Heiberg og komponist Josefine Opsahl som de to kunstneriske ledere. Vi arbejder samskabende med samtidsopera med en reel bred diversitet og repræsentation indenfor operagenren med fokus på LGBTQIA+, hudfarve, etnicitet, alder, handicap og socialklasse.

Vi opfordrer alle til at søge uanset baggrund, og fokuserer på at finde det helt rigtige menneske til vores kompagni.

 

Send en motiveret ansøgning på max en A4 side samt et CV til genderdiverseopera@gmail.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig.