Pædagoger
Vi åbner d. 1. august 2021 en afdeling i Fredensborg – vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for unge borgere med særlige behov? Og vil du samtidig være med til at sætte dit præg på en arbejdsplads i udvikling og vækst?
Hvad er Marianelund Fredensborg?
Marianelund i Fredensborg ligger på Kongevejen, i fantastiske omgivelser, med have og eng. Her ligger botilbuddet Katholt og dagtilbuddet Snekken (STU og §104).
I dagtilbuddet Snekken arbejder vi med ADL og livsduelighed. Derudover er der undervisning i dansk, matematik, samfundsfag og hjemkundskab særligt tilrettelagt.
Hvem er på Marianelund?
Vores borgere ligger inden for det oligofrenipsykiatriske felt. Det vil sige, at de har en grad af udviklingshæmning samtidig med andre psykiatriske diagnoser. Det kan fx være autisme, ADHD, OCD, angstproblematikker, depressioner eller skizofreni. Nogle har ledsagende problematikker i form af epilepsi, tale- og kommunikationsvanskeligheder eller lettere fysiske udfordringer.
En del af borgerne kan i starten af deres ophold på Marianelund være selvskadende og udadreagerende. Vores erfaring er, at en periode med ro, tryghed, relationsdannelse og forudsigelighed giver borgerne mulighed for at give slip på deres uhensigtsmæssige adfærd. Alle borgere på Snekken er normeret med minimum 1:1.
STU/§104 - Snekken
På Snekken ønsker vi at skabe rolige og faste strukturerede rammer, som eleverne kan udvikle sig i, støttet af personale med erfaring inden for det oligofrenipsykiatriske felt. Livsduelighed, livsglæde, udvikling og tryghed er Snekkens nøgleord, som danner grundlaget for elevernes dagligdag.
Vi lægger vægt på at skabe gode relationer blandt borgere og personale for derigennem at skabe udviklingsmuligheder og livskvalitet. Vi vægter socialt samvær blandt beboerne højt, men det er altid med respekt for den enkeltes ønsker, muligheder og værdighed. Dagen er grundigt tilrettelagt og skræddersyet den enkelte.
På Snekken i Fredensborg er der plads til 12 borgere, og 1-2 medarbejdere pr. borger. Dagen er grundigt tilrettelagt og tydeligt visualiseret for den enkelte, som har sit helt eget individuelt tilrettelagte program. De fleste borgere har pædagogisk kørsel, dvs. de hentes og bringes på deres hjemadresse af Snekkens personale.
Dagsprogrammet består typisk af fysiske aktiviteter og undervisning som er individuelt tilpasset, som gåtur i skoven, svømmehal, fitnesscenter, passe dyr, hoppe på trampolin eller ridning. Ydermere er der undervisningsrelaterede aktiviteter såsom puslespil, matching opgaver og trafikundervisning. Spisning og pauseaktiviteter er skemalagt, da vores elever alle profiterer af et program, der er tydelig struktureret så alle bliver guidet og støttet dagen igennem
Hvem er du?
Vi søger pædagoger gerne med erfaring med målgruppen. Det vigtigste er, at du ønsker at gøre en forskel for vores borgere.
Derudover skal du:
- Være en god og struktureret kommunikator overfor både kollegaer og borgere
- Kunne tilrettelægge, dokumentere og evaluere pædagogiske aktiviteter
- Være vedholdende og forudsigelig i din pædagogiske tilgang
- Have en god stresstolerance og kunne bevare roen i tilspidsede situationer
- Have erfaring i eller mod på at arbejde med personlig pleje
- Have kørekort, da vi har en del pædagogisk kørsel fra København og Brøndby. Vi forventer, du møder ind hos borgeren til pædagogisk kørsel, der vil være bus/bil til rådighed på adressen.
Hvad kan vi tilbyde?
Marianelund er en moderne arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at udnytte sine kvalifikationer i et dynamisk samspil med kolleger og ledelse. Alle bidrager til at skabe et godt og spændende arbejdsmiljø, hvor man i tryghed og respekt udnytter hinandens ressourcer.
Der er rig mulighed for både personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder intern supervision af psykolog, og der er gode muligheder for videreuddannelse og kurser både internt og eksternt.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt/årsnorm på 1924 timer, arbejdet er tilrettelagt så der arbejdes 40 timer ugentligt i alle undervisningsuger (45 uger) fra kl. 8.00-16.00 dog med undtagelse af planlagte personalemøder som slutter kl. 20.00.
Vi har overenskomst med SL, og alle medarbejdere er tilknyttet sundhedsordning (PFA).
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Forstander Therese Ibsen-Bjerget på tlf.: 2023 5665. Du kan også læse om os på vores hjemmeside: www.behandlingsskolerne.dk
Ansøgningsfrist: 1. august 2021.
Forventet opstart vil være hurtigst muligt eller senest 1. august 2021. Der vil i denne proces afholdes samtaler løbende.