Photographer
Brænder du for at tage inspirerende billeder og lade din fotostil komme til live i Anna og Claras magiske univers?
Bliv en del af vores Content Production team
Du vil indgå i et dedikeret og ambitiøst Content Production team, som består af 18 passionerede søstre (vi kalder hinanden søstre hos Søstrene Grene – uanset køn), der hver dag arbejder på at skabe det visuelle udtryk for Anna og Claras verden. Teamet står for at style, fotografere og producere billeder og videoer af høj kvalitet til sociale medier, hjemmeside, app og butikker.
Som fotograf hos os vil du bidrage til den daglige produktion af produktbilleder, herunder ugentlige shoots af nye varer i vores studie i Tilst. I samarbejde med andre fotografer og stylister vil du være med til at optimere og styrke vores visuelle udtryk, så det altid er i tråd med aktuelle trends og tendenser. Vi værner om vores historie og koncept og er stolte af at forme en verden af vidunderlige øjeblikke hver eneste dag.
Tekniske færdigheder og forståelse for AI
Vi leder efter en fotograf, der ikke kun er fagligt dygtige, men har også en stærk teknisk forståelse. Erfaring med Capture One og Photoshop er et krav, og kendskab til, hvordan AI kan understøtte produktion og redigering, er en stor fordel. Vi søger en person, der kan se potentialet i AI-værktøjer til at skabe skala og effektivitet i både produktions- og redigeringsprocesserne, så vi kan levere kvalitet i stor skala.
Dine ansvarsområder
Som fotograf vil din rolle indebære både forberedelse og gennemførelse af fotoshoots, hvor du i nogle tilfælde arbejder selvstændigt – fra planlægning og klargøring til styling og produktion. Du sikrer, at format og indhold matcher de behov, der er gældende for vores kanaler.
Dine primære opgaver:
- Tage inspirerende og kommercielle billeder
- Redigere og tilpasse billeder til aftalte deadlines og formater
- Forberede, strukturere og gennemføre fotoskydninger
- Selvstændigt håndtere og koordinere vareprøver til shoot
- Arbejde med styling og skabe kommercielle opsætninger med produktfokus
- Sikre, at billedformater passer til Søstrene Grenes kanaler
Vi søger dig, der er…
En faguddannet og teknisk dygtig fotograf med erfaring i Capture One og Photoshop. Du har en udpræget æstetisk sans og evner at skabe den rette stemning i billederne. Erfaring med styling er en fordel, og du skal kunne balancere kreativitet og produktivitet, samtidig med at du arbejder struktureret og effektivt med et stort produktsortiment.
Vi leder efter en selvkørende, ambitiøs og løsningsorienteret holdspiller, der brænder for Anna og Claras univers og kan se værdien i at løfte i flok. Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, og vi opfordrer dig til at medsende en portfolio sammen med din ansøgning.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores univers, håber vi at høre fra dig!
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Fotostudie i Tilst
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi vil løbende vurdere ansøgninger
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Stillingen er på 37 timer.
Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst upload din ansøgning med tilhørende CV og portfolio. Vi afholder samtaler løbende, og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Korntved, Creative Lead & Content Production Manager på mail lotte.korntved@sostrenegrene.com.