Producent deltidsstilling
Gazart - et selvproducerende scenekunstkompagni med fokus på fysiske forestillinger for et
børne-, unge- og familiepublikum - søger en dedikeret administrator/producent, som har lyst til at
bidrage til kompagniets forankring og udvikling i Sydhavnen.
Gazart - et selvproducerende scenekunstkompagni med fokus på fysiske forestillinger for et børne-, unge- og familiepublikum - søger en dedikeret administrator/producent, som har lyst til at bidrage til kompagniets forankring og udvikling i Sydhavnen. En som kan drifte igangværende og kommende projekter, samt byde ind med idéer og visioner for fremtiden.
Arbejdstiden svarer til 20 timer om ugen indtil 30. juni 2023 med mulighed for forlængelse. Ansættelse snarest muligt.
Arbejdsopgaver
Budget og regnskab
Det er din primære opgave at administrere Gazarts økonomi, hvilket bl.a. indebærer økonomistyring af projekter og turné i både ind- og udland, lønsystem, forvaltning af tilskudsbevillinger og afrapportering.
Projektstyring
Ved forestillingsprojekter skal du stå for koordinering mellem de forskellige samarbejdspartnere, herunder spillested og billetsalgsordninger og udarbejde kontrakter.
Kommunikation og salg
PR og kommunikation i forbindelse med ny-produktioner og genopsætninger af forestillinger gennem relevante kanaler samt pressehåndtering. Opsøgende arbejde ift. de specifikke målgrupper og planlægning og afvikling af særarrangementer. Udsendelse af invitationer og andet relevant materiale. Opsøgende salg. Tilstedeværelse på nationale og internationale salgsplatforme, udarbejdelse af salgsmateriale, samt salg af turnéforestillinger. Ansvar for kontinuerlig kommunikation i form af vedligeholdelse af hjemmeside, udsendelse af nyhedsbreve samt tilstedeværelse på sociale medier.
Udvikling
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med kunstnerisk leder Tali Rázga omkring den fremtidige udvikling af Gazart. Det indebærer langsigtet planlægning og udarbejdelse af fremtidsstrategier i forhold til fundraising, PR, mm.
Kvalifikationer
• Relevant uddannelse eller praktisk erfaring fra et lignende job
- Erfaring med budget- og regnskabsopgaver
- Kendskab til scenekunstmiljøet
• Effektiv og struktureret
• God til at bevare overblikket
• Positiv og idérig
Der tilbydes en stor grad af frihed i planlægningen af arbejdsopgaverne, og du kommer til at arbejde med mangeartede og udfordrende opgaver i et kreativt miljø.
Ansøgning og CV sendes til tali@gazart.dk senest 9. oktober. Ved spørgsmål kan kunstnerisk leder Tali Rázga kontaktes på ovenstående mail eller tlf. 26848239.
Om Gazart
Gazart er et selvproducerende scenekunst kompagni, med kontor og prøvefaciliteter i Sydhavnen som en del af HUSET 2450, hvor vi deler kontor med recoil performance group og X-act. Siden 2009 har vi produceret forestillinger årligt med støtte fra Statens Kunstfond og arbejdet ihærdigt for at udbrede kendskabet til, og mulighederne for møder med, koreografisk scenekunst.