Producentstilling på CPH Stage med ansvar for Årets Reumert
Teaterfestivalen CPH STAGE søger producent til producentopgaver på festivalen, herunder prisuddelingen Årets Reumert 2023. Har du god erfaring med at stable større events på benene, og har du gode samarbejdsevner? Så er det dig, vi søger til stillingen som producent.
Vi søger en producent med erfaring fra større forestillinger eller shows. Du har et selvstændigt drive og gode samarbejdsevner. Du skal kunne projektlede Årets Reumert med alt, hvad det indebærer af administrative, koordinerende og udviklende opgaver, samt afvikle arrangementet fra start til slut. Du skal have kunstnerisk indsigt, så der kan blive skabt et prisshow af højeste kvalitet. Som producent er du desuden en detaljeorienteret planlægger med sans for at skabe underholdende og smukke events til både publikum og branche. Alle opgaver vil blive løst i tæt sparring med festivalens øvrige medarbejdere, samarbejdspartnere samt et kunstnerisk hold.
PRIMÆRE OPGAVER
- Overordnet ansvar for Årets Reumert.
- Varetage produktionen af Årets Reumert, herunder tilrettelæggelse af det kunstneriske indhold, arrangementet omkring showet og overordnet økonomistyring.
- Koordinering af alle parter i forbindelse med afvikling af Årets Reumert, herunder kommunikation, fester, VIP-håndtering, program, m.m.
- Ansvar for CPH STAGE’s åbningsarrangement og -forestilling, som festivalens producent på forestillingen, som arbejder tæt sammen med vores værtsteater, samt planlægge og afvikle åbningsarrangementet med gode indslag og forplejning i samarbejde med den eventansvarlige.
- Assistere i arbejdet med festivalens internationale forestillinger og andre kuraterede forestillinger.
- Løbende opgaver som en del af CPH STAGEs festivalsekretariat.
OM CPH STAGE & ÅRETS REUMERT
Hvert år fylder CPH STAGE København med spektakulære danske og internationale
teaterforestillinger. Over ti dage summer byen af festivalstemning, og foruden de mange
forestillinger præsenterer festivalen også talks, workshops, koncerter mm. Festivalen har eksisteret
siden 2013 og løber i år fra den 1.-10. juni. På vores lille festivalsekretariat arbejder vi tæt sammen og løfter i flok. Vi løber stærkt, når det kræves, men kan også godt lide kage og en fyraftensdrik. Alt det håber vi, du har lyst til at være en del af.
Årets Reumert er kulminationen på årets teatersæson samt CPH STAGE festivalen. Prisuddelingsshowet bliver afholdt i musik- og teaterhuset Odeon i Odense den 11. juni. Til showet uddeles Årets Reumert-priser i et klassisk prisshowformat med rød løber, festlige værter, musik og indslag med aktuel dansk scenekunst og selvfølgelig en ordentlig fest. Prisuddelingen bliver arrangeret af CPH STAGE og Dansk Teater.
PRAKTISK
Stillingen er en deltids projektansættelse, der løber fra november til og med juni. Arbejdstiden vil blive fordelt således, at du fra primo november til april vil være ansat deltid på ca. 20 timer/uge og fra marts til slut juni 37 timer/uge, med mulighed for forlængelse.
Send din ansøgning til sarah@cphstage.com senest 28. oktober kl. 12:00 og skriv ”Producentstilling” i emnefeltet. CPH STAGE opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte festivalproducent Sarah Sarina Rommedahl på sarah@cphstage.com eller 22376047.