Producer-assistent til filmprojekter

Som producerassistent hos Nordisk Film Production assisterer du Producer Tomas Radoor og hans tilknyttede projekter.

Som producerassistent hos Nordisk Film Production assisterer du Producer Tomas Radoor og hans tilknyttede projekter. Dette indebærer alt fra at klargøre møder, bestille flybilletter og læse korrektur på manus, til at hjælpe aktivt med manus researcharbejde, festivalansøgninger og castings.

Det vil sige diverse ad-hoc-opgaver, der opstår i forbindelse med produktionen af en film fra de første manusudkast til gallapremiere, men også mere lavpraktiske ting så som at kopiere, lave kaffe og køre ærinder.

Vi søger en producerassistent, der kan arbejde selvstændigt, er engageret og ikke bange for at tage fat. Derudover skal du befinde dig godt med at have mange forskellig typer af opgaver i løbet af en dag.

Du har muligvis allerede erfaring med branchen fra enten uddannelse eller en tidligere stilling, men vigtigst af alt så er du vild med film og har en stor interesse for filmproduktion.

Du har styr på basale computerprogrammer som Word og Excel, og du har en god teknikforståelse.

Vi tilbyder et indblik i den danske filmbranche og filmproduktion generelt, samt mulighed for udvikling af diverse færdigheder i forbindelse med arbejde i filmbranchen.

Der er tale om en elevlønnet fuldtidsstilling med tidsbegrænset ansættelse på 2 år. Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdsadresse:
Mosedalvej 14
Valby, DK, 2500
Denmark

Ansøgningsfristen er 30/07/2021, og vi afholder samtaler i starten af august. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Om Nordisk Film Production

Nordisk Film Production A/S er Nordisk Films eget produktionsselskab. Årligt er vi involveret i ca. 15 filmproduktioner, herunder co-produktioner. Vores strategi er den samme, som da Ole Olsen grundlagde Nordisk Film - at underholde et stort publikum. Vi lægger vægt på stor volumen i vores lokale markeder samt at rekruttere talent og producere kvalitetsfilm med kreativ frihed. Vi værdsætter forskellighed og producerer derfor spille-, animations- og kortfilm samt tv-serier og dokumentarfilm -til både det skandinaviske og internationale marked. Vores talentafdeling hedder Nordisk Film Spring. Hvis du vil vide mere:

Nordisk Film er den førende producent og distributør af indhold i de nordiske lande og driver biografer i Danmark, Norge og Sverige. Vores digitale forretninger omfatter GoGift og Dansk Reklame Film., og vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling. Vi distribuerer PlayStation i de nordiske og baltiske lande og er en del af Egmont. Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter.