Producer søges til Viborg Sangskriver Uge
Viborg Sangskriver Uge søger en producer m/k til sangskrivercamp i påsken 2025 Viborg Sangskriver Uge.
Som producer skal du kunne varetage indspilning, mix og demo med skiftende deltagere i den daglige sangskrivning fra spæd idé til færdig demo.

Viborg
LØNNET JOB: Producer søges til Viborg Sangskriver Uge, der finder sted i påsken 14.-17. april 2025.
Viborg Sangskriver Uge er en sangskrivercamp i hjertet af Midtjylland. Campen løb af stablen første gang i 2024, og er støttet af bl.a. Viborg Kommune og DPA (Danske Populær Autorer)
Sangskriverlejren henvender sig til professionelle og semi-professionelle musikere og sangskrivere, der får mulighed for at netværke og skrive sange sammen over 4 dage i påsken, med mulighed for en afsluttende koncert om aftenen på 4. dagen.
Holdet består af 8 tilmeldte deltagere, 3 koordinatorer, 1 madmor, samt 4 professionelle producere.
Stillingen er honorar-lønnet og tidsbgrænset og finder sted i påsken 2025.
Kompetencer til stillingen:
👉 Du skal være sangskriver og producer, være godt hjemme i DAW og kunne facilitere - samt være en aktiv del af - en sangskrivningsproces sammen med to daglige camp-deltagere, som er sangskrivere/musikere (skiftende hold hver dag).
👉 Du skal kunne varetage en indspilningsession fra spæd idé til færdig demo i dit eget medbragte studiesetup til den daglige sangskrivning og kunne indspille vokaler, instrumenter, og have generel viden om beats, tracks , mix mv.
👉 Du skal være erfaren og hjemmevant i en sangskrivningsproces, have professionel viden om virkemidler og producerværktøjer, samt evne at samarbejde med andre om at skabe sange. Som producer er du medskaber og facilitator og sørger for processen når i mål.
Arbejdsopgaver:
👉 Indspilning og mix af sang og akustiske og elektroniske instrumenter, beats mv. fra spæd ide til færdig demo, sammen med skiftende hold daglige deltagere.
👉 Facilitering af den daglige sangskrivningsproces på holdet.
👉 Færdiggøre bounce/demoer til brug for de medvirkende under/efter campens afslutning.
Du får:
👉 Fri forplejning og betalt indkvartering på Peak 12 Hotel i Viborg i hele campen
👉 Tilstillet arbejdslokale som er dit under hele campen
👉 KODA-andel af de sange du producerer (1/3 standardfordeling)
👉 Netværk og socialt samvær og hygge og møde med ligesindede
Viborg Sangskriver Uge finder sted i Viborg Kulturskoles lokaler, der rummer instrumenter og udstyr af høj kvalitet og adgang til køkken, hang-outs og bespisning og ligger i gåafstand til gågade og shopping/turisme.
Indkvartering sker på enkeltværelse på byens nye lækre Peak 12 Hotel i 5 min. gåafstand fra Kulturskolen og bymidten og beliggende ved Tinghallen Viborg.
Sangskriverugen løber af stablen i påsken 2025 på datoene 14.-17. april, i tidsrummet 9-17 (ink. frokost, aftensmad & fuld forplejning)
Ved spørgsmål kontakt pr. mail kontakt@viborgsangskriveruge.dk eller pr. tlf Morten Remar pr. tlf. 24 63 20 19
Sådan søger du:
Ansøgningen med links til din musik sendes til kontakt@viborgsangskriveruge.dk
Frist 7. marts 2025
Læs mere:
www.viborgsangskriveruge.dk:
@viborgsangskriveruge
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
