Producerassistent til The Bunch søges
Vil du have et unikt indblik i den danske film- og tv-branche og være en nøgleperson i vores daglige arbejde? Har du overblik, drive og lyst til at tage fat på tværs af hele produktionskæden? Så er det måske dig, vi søger hos The Bunch!
The Bunch er et produktionsselskab med base på Christianshavn, stiftet i 2018 og ejet af producerne Kasper Frederik Colding og Jesper Zartov. The Bunch udvikler og producerer film og TV-serier til blandt andet TV2, DR, Netflix, og biografmarkedet.
Vi står, blandt meget andet, bag serier som De Bedste År, GURU, Tak For Ingenting, All Exclusive, og den kommende biograffilm Svindler.
Stillingen og dine opgaver
Som producerassistent spænder opgaverne bredt: fra det kreative og administrative til det helt lavpraktiske - og ingen dage er helt ens. Du vil have en måneds overlap med vores nuværende producerassistent - så vi sikrer en tryg og nem overlevering. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Mødebooking, mødeforplejning, kalenderstyring, og generel koordinering.
Kreativ og administrativ assistance: korrekturlæsning, hjælp til div. ansøgninger til fonde og festivaller, indsamling af delivery-materialer, oversættelse, manus koordinering, research mm.
Dagligt drift og ad-hoc: kaffebrygning, frokostindkøb, kopiering, kontorindkøb og div. ad-hoc-opgaver, der opstår fra det første manuskriptudkast til den røde løber ved gallapremieren.
Om dig
Vi forestiller os, at du allerede har erfaring fra branchen og at du trives i en travl hverdag med mange forskellige opgavetyper og skiftende prioriteter. Du har godt styr på basale computerprogrammer (Word, Excel m.m.) Du er struktureret, har sans for detaljen og er en god kommunikator i skrift og tale (på både dansk og engelsk). Vi lægger især vægt på at du er serviceminded og har sans for praktiske opgaver forbundet med den daglige drift på kontoret.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling på vores kontor på Christianshavn med tiltrædelse d. 1. december 2026.
Et tæt og lærerigt samarbejde med tre erfarne producere.
Et bredt indblik i branchens mange facetter og mulighed for at udvikle dine færdigheder på tværs af hele produktionsfasen.
Et engageret og støttende arbejdsmiljø.
Ansøgning og kontakt
Lyder stillingen som noget for dig? Send en kort ansøgning til alberte@thebunch.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Alberte Tvedergaard på alberte@thebunch.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien