Produktionsleder til Aveny-T
Aveny-T søger en struktureret og engageret produktionsleder til at lede vores forestillinger samt andre aktiviteter på teatret.
Vi tilbyder en plads i et ambitiøst teaterhus under udvikling for at blive Danmarks nationalscene for ungdomsteater.
Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder
Dit primære ansvar bliver at planlægge og lede forestillingerne på teatret.
Jobbet dækker opgaver som:
- Planlægge og lede produktionerne
- Projektering af forestillinger og deres tekniske elementer
- Mødeledelse og referent på produktionsmøder
- Drift og vedligehold af scenetekniskudstyr, værksted mm. Herunder lovpligtige eftersyn
- Viceværtsfunktion i form af kontaktperson til Frederiksberg Kommunes driftsafdeling
- Sparing med producent, teaterchef samt teknikerne på forestillingerne
Hvem er du?
Du er kreativ, ambitiøs og kan holde hovedet koldt, selvom der er mange bolde i luften. Du har gode samarbejdsevner, forstår at sprede engagement til resten af holdet, har masser af gåpåmod, arbejder selvstændigt og er løsningsorienteret.
Vi forventer, at:
- Du har erfaring som produktionsleder fra teatermiljøet
- Du har erfaring med projektledelse, koordinering af tidsforbrug og økonomistyring
- Du har stor viden om teaterteknik og kan tænke ud af boksen når der skal findes løsninger
- Du har erfaring med og fokus på arbejdsmiljøet og sørger for at sikkerheden er i top
Stillingen er fuldtid med tiltrædelse 3. januar 2022.
Send os en motiveret ansøgning og CV til peter@aveny-t.dk senest 17/11-2021. Skriv produktionsleder i emnefeltet. Samtaler finder sted i uge 47. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte producent Peter Friis: peter@aveny-t.dk.
Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen og glæder os til at høre fra dig.
Om Aveny-T
Aveny-T er et teater placeret på Frederiksberg Allé. Teatret skal være et kraftcenter for ungekulturen, ikke blot på Frederiksberg, men være et teater hvis signaler rækker langt ud over kommunens grænser, men med Aveny-T og Frederiksberg som afsender. Aveny-T vil trække de unge til teatret og fylde teatret med fremtidens teatergængere. Vi vil lytte til ungdommen! Det er dem, der bærer håbets fakkel. Det er fra dem, forandringen kommer. Teater lavet af unge, med unge og til unge. I 2022 åbner vores nye væksthus House of T, og med det er vi et skridt nærmere på at blive ungdommens nationalscene i Danmark.