Produktionsleder til FIX&FOXY
Drømmer du om at arbejde som produktionsleder i et scenekunstnerisk arbejdsfællesskab med store, kreative ambitioner og mod til at gå nye veje? Så kig med her
Produktionsleder søges til ambitiøst internationalt scenekunstkompagni
FIX & FOXY søger en produktionsleder i en nyoprettet fuldtidsstilling til at indgå i vores faste team af medarbejdere. Som produktionsleder får du en central rolle i organisationen som bindeled mellem ledelsen, vores produktioner, vores samarbejdspartnere og spillesteder.
FIX & FOXY er en dynamisk arbejdsplads med 4-6 fastansatte medarbejdere, samt projektansat kunstnerisk- og teknisk personale tilknyttet vores forestillinger og projekter. Vi producerer 2-3 nye produktioner om året, samtidig med at vores forestillinger turnerer i ind- og udland.
Vi har samarbejdspartnere både i Danmark og udlandet og arbejder globalt med kunstnere og aktører fra Sydamerika, Afrika, Asien og Europa.
Som produktionsleder får du ansvaret for:
- Udarbejdelse af produktionsbudgetter og efterfølgende økonomistyring
- Planlægning af produktionsforløb, herunder planlægning af produktion af scenografi og projektansattes arbejdstid
- Ledelse af produktionsmøder
- Ledelse af projekteringsproces (i forbindelse med skitse- og modelaflevering)
- Primær kontaktperson hvad angår tekniske anliggender med scener og spillesteder i forbindelse med nye produktioner og projekter, samt turnéer
- Ansættelse af projektansat teknisk personale i samarbejde med FIX & FOXYs administrative leder
- Sæsonplanlægning i samarbejde med FIX & FOXYs kunstneriske og administrative leder
Vi forventer at du
- Har dokumenteret erfaring med scenekunstnerisk produktion og besidder en faglig sceneteknisk viden
- Har erfaring med projektledelse og økonomistyring af projekter
- Har en veludviklet samarbejdsevne, gode kommunikative evner og er komfortabel med at lede et team
- Kan arbejde struktureret i et kompagni med mange typer af kunstneriske processer
- Har fokus på og viden om arbejdsmiljø og sikkerhed for medarbejdere og publikum
- Kan arbejde på engelsk i skrift og tale
Det er en fordel, hvis du har produceret turnéer i ind- og udland og har mulighed for ind imellem at rejse med vores produktioner og projekter.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2023. Der må i stillingen forventes skiftende arbejdstider i perioder (weekend/aften) samt nogen rejseaktivitet.
Lønnen er 33.000 kr. pr. måned + 10% pension.
Om FIX&FOXY
FIX&FOXY er et internationalt teaterkompagni med base i København. Vi producerer forestillinger i mange forskellige formater - stationære forestillinger på store og små scener, stedspecifikke, samt digitale og auditive værker.
Ansøgningsfrist: 12. december kl. 12
Samtaler 1. runde: 14,15,16 december. 2 runde: 19, 20, 21 december.
Eventuelle spørgsmål rettes til kunstnerisk leder Tue Biering på tue@fixfoxy.com
Søg stillingen ved at sende en kort motiveret ansøgning samt CV til tue@fixfoxy.com. Vi ser frem til at høre fra dig!