Projektmedarbejder søges til Haut
Vil du være med til at afholde og facilitere kunstneriske frirum for det frie felt i dansk scenekunst?
HAUT søger en projektmedarbejder til at drive vores bløde og generøse værtskab for rundt regnet 200 kunstnere i arbejdsophold om året på Thoravej 29. Du skal løfte vores fokus på kunstneromsorg (’artist care’) samt planlægge og afholde vidensaktiviteter for vores community, bl.a. læsegrupper, talks og seminarer. Du skal også bistå produktionen af vores residencyprogram ved at indkalde og afholde produktionsmøder, følge og implementere kunstnerne i huset med afsæt i deres ’care riders’ og bistå vores kunstneriske leder i arbejdet med at kuratere og evaluere HAUT’s program.
Vi søger en engageret, rummelig og refleksiv medarbejder til de kritiske roller som vært for vores besøgende kunstnere, facilitator af feedbacksamtaler med et besøgende publikum og som projekt-leder for HAUT’s vidensaktiviteter med fokus på kunstnerskaber og kunstens vilkår.
Du har kendskab til intersektionel scenekunst og brænder for at holde rum om det kunstneriske udviklingsarbejde i en samtid, hvor den kunstneriske frihed er under pres. Det er en fordel, hvis du har et dramaturgisk blik for kunstneriske processer. Måske du selv har en scenekunstnerisk praksis og/eller har organiseret og arbejdet for en kunstorganisation?
Du er god til at samarbejde, er en aktiv lytter og ser værdien i at improvisere for at skabe nye og anderledes arbejdsgange. Du finder glæde i daglig problemløsning og langsigtet programlægning. Du skriver og kommunikerer flydende på engelsk og dansk i skrift og tale. Du er ikke ræd for at smøge ærmerne op og sætte stole op, lave kaffe og tage en opvask.
PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
- Du bliver vært for vores kunstnere i residency på Thoravej 29, som indebærer at vise rundt, være tilgængelig for praktiske spørgsmål og kunstnerisk undring. Din opgave bliver at følge vores besøgende kunstnere fra produktionsmøde til evaluering.
- Du kommer til at bevidne et stort antal kunstneriske praksisser og arbejdsdelinger, hvor din rolle bliver at bakke op, løse problemer og skabe et trygt rum for feedback.
- Du skal afholde produktionsmøder for kunstnere og formidle kontakten til husets tekniker.
- Du bliver ansvarlig for, at HAUT kan møde kunstneres forespørgsler om omsorg i løbet af deres residency, samt projektlede HAUT’s arbejde med kunstneromsorg og care riders.
- Du skal projektlede og afvikle vidensaktiviteter, bl.a. vores Collective Readings, An Hour With, Conversations On og Perspectives On–formater. Det indebærer af og til aftenarbejde.
- Du skal deltage i Communitiet Thoravej 29 og facilitere forbindelser til kunstnere.
- Du skal have blik for HAUT’s arkiv som en resource for de besøgende kunstnere, bl.a. ved at aktivere vores tre publikationer.
VI FORVENTER, AT DU
- Har forståelse for kunstneromsorg og care riders.
- Har erfaring med at facilitere offentlige samtaler på engelsk, såsom feedback og artist talks.
- Har erfaringer med GDPR og dataindsamlingshensyn.
- Er dygtig til at formulere dig og formidle i skrift på dansk og engelsk.
- Kan koordinere, drive og eksekvere forskellige opgaver sideløbende.
-
Er er nysgerrig holdspiller, der kan lide at arbejde kreativt, selvstændigt og systematisk.
VI TILBYDER
HAUT er en scenekunstorganisation, der faciliterer kunstnerisk udviklingsarbejde. Vi er drevet af nysgerrighed, mod, undring og en forpligtelse til social retfærdighed, ligeværd og bæredygtighed. Vi arbejder tæt sammen på tværs af arbejdsområder og løfter i flok. HAUT er en arbejdsplads, hvor vi arbejder langsigtet for at realisere vores vision – samtidig er vi åbne over for improvisation og for at gribe nye ideer og samarbejder. Der er således kort vej fra ide til handling i HAUT.
Stillingen som HAUT’s projektmedarbejder er i udgangspunktet en deltidsstilling på 23 timer/ugen fra januar 2026 med mulighed for fuldtid fra august 2026.
SÅDAN SØGER DU
Send os din ansøgning, dit CV samt et kort forslag til en vidensaktivitet eller et projekt for intersektionel scenekunst, som du kunne være interesseret i at drive gennem HAUT, til stilling@hautscene.dk. Vi holder løbende ansættelsessamtaler fra den 17. november frem mod ansøgningsfristen den 1. december 2025.
VIL DU VIDE MERE OM STILLINGEN?
Kontakt HAUT’s kunstneriske leder Alex Blum på alex@hautscene.dk.