Region Syddanmark søger digital indholdsredaktør
Digital indholdsredaktør med overblik og gennemslagskraft
Er du vild med digital kommunikation, kan du skrive, og har du lyst til at sætte dit præg på Region Syddanmarks største digitale kanaler? Koncern Kommunikation søger en digital indholdsredaktør, der med fokus på indholdet skal sikre sammenhæng på vores digitale kanaler.
Om jobbet
Som digital indholdsredaktør i Region Syddanmark spænder dine opgaver bredt. Vi søger en kommunikatør med flair og forståelse for digital kommunikation. En kollega, der finder relevante historier, agendaer og opgaver og selv er i stand til at skrive eller udføre dem.
Som digital indholdsredaktør bliver du en del af Team Digital. Teamet er ansvarlig for:
• regionens hjemmesider til eksterne interessenter
• intranet til medarbejdere
• Info-Tv til patienter og pårørende.
Teamet rådgiver medarbejdere på tværs af organisationen i brugen af vores digitale kanaler – alt fra små redigeringsopgaver til større strukturelle opgaver med nye indholdsuniverser og kampagner, der skal bygges. Vores udgangspunkt er altid, at vi skal lave godt indhold til slutbrugerne. Opgaverne spænder således fra længerevarende udviklingsopgaver til nyheder med hurtigt aftræk.
Dine primære opgaver
Hjemmesiden, Info-Tv og intranettet bliver strengene på det instrument, du kommer til at spille på. Vores nye digitale indholdsredaktør har en særlig opgave i forhold til at skabe sammenhæng og skære budskaber og indhold til på tværs af vores kanaler. Det er derfor nødvendigt, at du er skarp på, hvad målgrupperne har brug for at vide, og hvordan vi bedst får det kommunikeret til dem.
Du får et særskilt ansvar for regionshusets og det fællesregionale intranet med henholdsvis 600 og 26.000 brugere. Her er det dit ansvar at sikre nyhedsflowet og hverdagsdriften. Det betyder, at du har overblik over indhold og nyheder på intranettet, og at du hjælper og svarer på spørgsmål fra regionshusets medarbejdere vedrørende intranettet samt rådgiver og vejleder i brugen af og samspillet mellem regionens digitale kanaler.
Du er selvfølgelig ikke alene om opgaven. Kvaliteten, udviklingen, styringen og brugen af de tre kanaler er et fælles ansvar, som du deler med teamet – og i særdeleshed med Info-Tv-redaktøren og hjemmesideredaktøren.
Vi forventer, at du har mod på og lyst til også at dykke ned i det tekniske maskinrum – men det er ikke et krav, at du kender teknikken bag systemerne.
Om dig
Vi leder efter en kollega, som:
- har relevant og praktisk erfaring som redaktør for et digitalt medie eller lignende
- har interesse i intern kommunikation
- kan kommunikere og skrive, så det fænger – og kan arbejde med stramme deadlines
- er vant til at skrive og identificere historier i en til tider travl hverdag med både små og store dagsordner
- tør tage taktstokken og pege en historie i en bestemt retning
- kan fungere som sparringspartner for teamet og afdelingen. Du bliver primærkontakt på intranettet, men vi har også brug for en kollega, som har lyst til at samarbejde om diverse digitale projekter, der lander på vores bord
- har minimum 3 til 5 års relevant erfaring inden for journalistik/formidling/digital kommunikation eller lignende.
Om os
Du bliver en del af Koncern Kommunikation i regionshuset i Vejle. Afdelingen består af et rådgiverteam, to tv- og medietilrettelæggere og Team Digital.
Afdelingen har højt til loftet, masser af idéer og en stærk samarbejdskultur.
Du har mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Du kan læse mere om vores afdeling og Region Syddanmark som arbejdsplads på vores hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant organisation.
Hvis du vil vide mere
Kontakt kommunikationsdirektør Søren Braun på tlf. 29 20 18 70 eller teamkoordinator Janni Møller Frandsen på tlf. 29 20 18 72.
Ansøgningsfrist: 1. november 2022
Vi forventer at holde samtaler i uge 45/46.