Retail indretningsdesigner
Hos Retail Fabrikken drømmer vi stort – og vi er godt på vej mod målet om at være blandt de dygtigste i branchen. For at nå helt i mål, har vi brug for flere dygtige hænder. Derfor søger vi en Retail-/Indretningsdesigner til vores kreative team, der har domicil i Haderslev.
Retail Fabrikken A/S arbejder med en bred vifte af forretningsområder inden for design og indretning. Vi designer butikker og shop in shops Worldwide. Men også fitnesscentre, kontorer, restauranter m.m.
Dette stærke fundament kommer vores kunder til gode, idet de får rådgivning fra designere, som har kendskab til kundernes brand og strategi. Vores designere er i stand til at præsentere og levere den mest optimale løsning ved hjælp af førende teknologi. Dermed får kunderne et klart forspring i deres videre udvikling.
Se mere på www.retail-fabrikken.com.
Vil du være en del af et ungt kreativt team med højt til loftet?
Drømmer du om at designe fremtidens butikker og indretninger?
Og mestrer du 3D-modellering og visualisering?
Så har vi en plads til dig!
Om jobbet
Du vil med din kreativitet, forståelse og viden om indretning og materiale være med til at påvirke udformningen af fremtidens butikker. Du vil arbejde med kundespecifikt design brief, udvikling af butiks- og indretningskoncepter, som hovedsageligt kommunikeres gennem 3D-modellering og visualiseringer.
Din dagligdag vil primært foregå på vores tegnestue i Haderslev, hvor du vil være omgivet af dygtige kollegaer, der løfter i flok. Der er højt til loftet i Retail Fabrikken – og vi kan lide at tænke store
tanker, velvidende at vi leverer brugbare løsninger til vores kunder. Men vi jagter wow-effekten.
Vi forestiller os, at du er uddannet retail-designer og har interesse og forståelse for materialer og møbel-konstruktion. Du tænder på at kombinere kreativitet med kommercielle designs, der giver værdi for kunden.
Din tilgang bygger på struktur og disciplin, som gør det sjovere at være kreativ. Du kan arbejde i programmet Archicad og måske endda Rhino, Sketch-up eller Revit.
Yderligere spørgsmål?
Kontakt Managing Partner Bodil Brodal, BRODAL Search & Selection, på telefon 30 92 71 23.
Diskretion og fortrolighed er en selvfølge.
Send ansøgning hurtigst muligt til ved at klikke på "Ansøg" nedenfor.
Vi behandler ansøgningerne løbende.