Scenekunstkompagniet Convoi Exceptionnel søger producent

Arbejder du med udvikling og gennemførelse af scenekunst eller tværkunstneriske projekter? 
Er du skarp til fundraising og produktionsplanlægning? 
Så er du måske Convoi Exceptionnel nye producent. 

CONVOI EXCEPTIONNEL arbejder med koreografisk scenekunst, teater, opera og installationer på tværs af landegrænser og genrer med kunstnerisk leder Jon R. Skulberg i spidsen. Kompagniet er en platform for hans kunstnerskab. 

 

CONVOI EXCEPTIONNEL er under stærk udvikling både nationalt og internationalt, og her kan du sætte dit eget tydelige præg i samarbejde med ledelsen. Som person er du udadvendt, arbejder selvstændigt, kan arbejde under pres, og du kan få projekterne til at lykkes i samarbejde med mange aktører og forskellige kreative kræfter fra hele verden og fra forskellige kunstneriske genrer. Du taler og skriver perfekt dansk og engelsk. 

Stillingen er på deltid og beregnet til 18,5 timer om ugen, som tilrettelægges efter nærmere aftale.

Af opgaver, som du kommer til at varetage, kan nævnes:

  • Fundraising over for private, nordiske og statslige fonde i samarbejde med ledelsen
  • Sæson-, produktion og turnéplanlægning 
  • Kontakt og kommunikation med co-producenter, agenter, kunstnere, samarbejdspartnere, fonde og   administrator
  • Planlægning af internationale og nationale turnéer  
  • Aftaler og kontrakter med det kreative hold og medvirkende 
  • Budgetlægning og opfølgning 
  • SoMe, kommunikation og pressearbejde 
  • Salg og repræsentation af kompagniet i national og international sammenhæng

Flere spørgsmål om stillingen kan stilles til kunstnerisk leder Jon R. Skulberg, tlf. 29 89 50 40, jonskulberg@gmail.com, eller bestyrelsesleder Bradley Allen, tlf. 26 71 90 31, bradleyjallen@gmail.com. 

OM CONVOI EXCEPTIONNEL
CONVOI EXCEPTIONNEL blev grundlagt i 2016. CONVOI EXCELTIONNEL har flere faste samarbejdspartnere såvel herhjemme som i udlandet, som tæller bl.a. Dansehallerne, Bora Bora, international agent Magnus Nordberg (Nordberg Movement) og administrator Jens Christian Jensen (JC Copenhagen). Bestyrelsen består af leder Bradley Allen, Astrid Hansen Holm, Marie Viltoft Polli og Tina Tarpgaard. CONVOI EXCEPTIONNEL støttes med projektmidler af Statens Kunstfond og af norske, nordiske og private fonde. 

Ansøgningsfrist: 6. maj.
Ansættelsens start: 15. juni eller efter aftale.
Ansøgningen sendes til: 
jonskulberg@gmail.com