Senior Art Director

Er du en kreativ stjerne, der brænder for at udvikle banebrydende koncepter og visuelle løsninger? Har du evnen til at oversætte strategier og kreative idéer til engagerende og æstetiske design? Så er det dig, vi leder efter!

Lidt om dit nye job

Hos dentsu Experience søger vi en visionær Senior Art Director med stærke færdigheder inden for konceptudvikling. Du vil spille en central rolle i vores kreative team og være ansvarlig for at udvikle innovative kampagner og konceptuelle løsninger, der ikke kun vækker opmærksomhed, men også skaber forretningsværdi for vores kunder.

I din rolle vil du:

  • Skabe magi fra idé til virkelighed: Udvikle alt fra brandplatforme og engagerende kampagneuniverser til brand activation, content marketing og influencer-kampagner, der fanger og fastholder målgruppens opmærksomhed.
  • Kombinere visuel design med konceptudvikling: Du vil have ansvaret for både at udvikle de visuelle elementer og den kreative retning, der understøtter de overordnede strategiske mål.
  • Lede og inspirere: Være den faglige og kreative mentor for et team af talentfulde designere, hvor du fremmer et miljø for kreativ udfoldelse og faglig udvikling.
  • Være en betroet rådgiver: Indtage rollen som ‘trusted advisor’ for vores kunder, og sikre, at vi leverer løsninger, der gør en reel forskel for deres forretning.
  • Producere og levere: Skabe unikke og visuelt betagende kreativer, der lever op til bureauets høje standarder.
  • Engagere i workshops: Deltage aktivt i workshops og kreative møder, hvor idéer flyder og innovation trives.
  • Præsentere med passion: Deltage i og præsentere ved kundepitches med din overbevisende kommunikation og dit visuelle flair.
  • Samarbejde tæt med strategiske planners: Arbejde hånd i hånd med vores strategiske plannere for at sikre, at de kreative koncepter er forankret i solid forretningsstrategi.

Du vil referere til Flemming Christensen, Head of Client Services Kbh.

Vi tilbyder:

  • En inspirerende teamånd, hvor kreativitet og samarbejde er i højsædet.
  • En kultur med ambitioner om kontinuerlig personlig og faglig udvikling.
  • Et fedt kontor på Ovengaden Neden Vandet 7.
  • Fredagsbar, sociale arrangementer og sjove fester for at styrke sammenholdet.
  • Morgenmads- og frokostordning samt fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde.

Du vil blive en del af et talentfuldt og passioneret team, der brænder for at udvikle innovative løsninger med dine idéer i centrum.

Lidt om dig:

  • Du har +7 års erfaring med konceptudvikling og grafisk design fra bureauer, hvor du har transformeret dine ideer til virkelighed.
  • Du mestrer designværktøjer som Photoshop, Illustrator og Figma/Adobe XD, og du har en interesse for at lære After Effects.
  • Du er åben for at integrere AI-teknologier i dine kreative processer og bidrage til at udvikle dem på tværs af bureauet.
  • Du evner at omsætte forretningsmål til effektive designløsninger, der forbedrer brugeroplevelsen og styrker kundens forretning.
  • Du engagerer dig i kundedialoger for at forstå deres unikke behov og levere målrettede kampagneløsninger.

Om os

I dentsu Experience har vi samlet en bred vifte af specialister inden for koncept- og kampagneudvikling, contentstrategi, brand activation, digital performance marketing og oplevelsesdesign.

Som en del af dentsu-netværket, der tæller nogle af verdens førende bureauer, arbejder vi på tværs af tre service lines; media, creative og CXM, og vi forener de dygtigste eksperter inden for medier, strategi, kreativitet og teknologi. Mere end 60.000 dygtige medarbejdere er ansat i dentsu på tværs af 143 lande. I Danmark er vi 650 dedikerede medarbejdere fordelt på tre lokationer.

Lyder det som noget for dig?

Er du lige den, vi leder efter, så følg linket nedenfor og send os dit CV og portfolio samt en motiveret ansøgning på dansk. Husk at vedhæfte begge dokumenter. Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge.