Senior Digital Grafiker
Er du en skarp, kreativ og passioneret digital grafiker, og vil du stå i spidsen for at udvikle Fitness Engros’ og vores brands visuelle identitet? Brænder du for at udarbejde grafisk materiale i tråd med den visuelle identitet til online og offline kanaler? Så er du den nye kollega vi søger.
Fitness Engros søger en dygtig grafisk schweizerkniv, som kan styrke vores marketingteam og udvikle vores visuelle udtryk og brandidentitet. Du bliver en del af vores online- og marketingteam og du tilbydes en spændende stilling med stor kreativ frihed og indflydelse på vores visuelle udtryk.
Arbejdsopgaver
- Udvikling af visuel identitet
- Designoptimering af hjemmeside
- Design af nyhedsbreve
- Understøtte SoMe content og forbedre design og grafik
- Billede- og videomateriale til SoMe og hjemmeside
- Udarbejdelse af mindre tryksager
- Diverse grafiske ad hoc-opgaver
Kvalifikationer
- Du har en relevant grafisk uddannelse
- Du har +5 års erfaring og masser af passion
- Du har erfaring indenfor HTML og er ikke bange for at redigere i CSS og HTML
- Du kan udforme grafisk materiale, der skaber resultater og konverterer
- Du er erfaren bruger af Adobe Creative Suite
- Du er kreativ, detaljeorienteret og struktureret
- Du har fingeren på pulsen inden for den grafiske verden og det falder dig naturligt at holde dig opdateret på de nyeste tendenser
Personlighed
Du brænder for det grafiske arbejde og du er i stand til at bevare overblikket og arbejde struktureret med flere projekter ad gangen. Du trives med at arbejde selvstændigt, følger dine projekter til dørs og sætter en ære i at levere høj kvalitet. Du har en dyb forståelse for den digitale kunderejse, og du formår at kombinere teknologi og design. Samtidig er det vigtigt for os, at du har gode kommunikationsevner og er en stærk i samarbejdet med dine kolleger.
Fitness Engros er en multibrand forhandler af fitnessudstyr, med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige. Vi adskiller os fra vores konkurrenter ved at forhandle mange forskellige brands og vi er eksklusive distributører af en række af de bedste fitness brands. Vores kunder har siden 1999 været fitnesscentre, sportshaller, virksomheder, hoteller og offentlige institutioner i Danmark, Norge og Sverige. Herudover har vi en ambition om at udvide forretningen med online salg til private kunder.
Er det dig vi leder efter?
Send din ansøgning, CV og din portfolio via "Søg jobbet online" nedenfor hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Bøgelund på telefon 81 800 400. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, og tager annoncen ned, såfremt den rette kollega ansættes inden ansøgningsfristens udløb.