Serigraf til GT Grafisk
Vi søger personale til vores serigrafiske produktion. Det daglige arbejde er varierende, men vil primært bestå af produktion af serigrafisk tryk. Du har sammen med den produktions ansvarlige og dine kollegaer ansvaret for den daglige produktion. Der stilles høje krav til kvaliteten af vores produkter, derfor forventes det, at du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og har sans for detaljer, samtidig med at deadlines og produktionstider nås. Vi forestiller os, at du er uddannet serigraf eller har en grafisk uddannelse med interesse for at lære det serigrafiske håndværk
Om GT Grafisk:
GT grafisk er en gammel familievirksomhed, som har specialiseret sig i storformat serigrafisk tryk. Vores opgaver er tilpasset de enkelte kunder, derfor er opgaverne meget forskellig artede. Produktionen er primært bygget op omkring tryk af store emner. Gennem årene har vi også specialiseret os i håndtryk og rundtryk. Vi har alle processerne omkring den serigrafiske produktion inhouse. I tilknytning til produktionen har vi også færdiggørelse af opgaverne, som består af skæremaskiner, stansemaskiner, plotterskærer mv.
Om jobbet:
- Produktion af serigrafiske tryk, herunder de processorer, som medfølger
- Sikre produktkvalitet i forhold til kundernes ønsker og behov
Om dig:
Du har sans for detaljer og er kvalitetsbevidst, samtidig er du struktureret og mødestabil. Du udviser overblik og er god til at prioritere opgaver. Du har et positivt mindset, let til smil, et stort drive og omstillings parat. Vi forventer derudover, at du er en god kollega, som er hjælpsom.
Det kan du se frem til:
Vi tilbyder dig en spændende fuldtidsstilling på daghold (37 timer) i en produktionsvirksomhed under udvikling.
Løn efter kvalifikationer. Derudover tilbyder vi en arbejdsplads med gode arbejdsforhold.
Kontakt:
Hvis du ønsker at få uddybet stillingen, er du velkommen til at kontakte Janni Grønkjær på mail janni@scan-id.dk eller på tlf. 5150 1517.
Ansøgning og cv sendes via QuickApply-ansøgningslinket ”Ansøg” nedenfor.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.
Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.