Skarp og kreativ videojournalist til Ekstra Bladet
Vil du være en del af Danmarks største nyhedssite, der vil være først med de seneste nyheder til danskerne og satser på kritisk, undersøgende og afslørende journalistik? Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af Ekstra Bladets video- og podcast-redaktion.
Ekstra Bladets Video & Lyd-redaktion er i rivende udvikling og søger derfor et talent inden for videoproduktion, der kan lave historier til alt fra kriminalstof til politik, underholdning m.m.
I det daglige arbejde kommer du både ud til de store konfrontationer, case-interviews og underholdende voxpops. Du kommer også til at klippe, lave egne historier og planlægge og udvikle nye koncepter.
Som videojournalist på Ekstra Bladet vil du være en del af hele processen fra tilrettelæggelse til optagelse og redigering af det færdige produkt. Opgaverne kommer til at spænde bredt fra hurtige nyhedsindslag, explainere og livestreaming af begivenheder til redigering af video fra podcast.
Uanset historien forventer vores brugere særligt én ting af os: at vi forholder os kritisk over for alle og enhver. At vi skærer ind til benet. Vores nyhedsproduktion tager udgangspunkt i Ekstra Bladets fem kerneværdier – antiautoritær, provokerende, begavet fræk, uimponeret, kort og kontant.
Vi lægger desuden stor vægt på, at stemningen er i top på redaktionen, selvom vi har travlt. Vi har et tæt sammenhold og behandler hinanden ordentligt, og derfor er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og et godt humør.
Du har følgende kvalifikationer:
- Superbruger i Adobe Premiere Pro.
- Betjener et kamera på højt niveau.
- Relevant uddannelse som medietilrettelægger, journalist eller lignende.
- Erfaring med videoproduktion fra et større medie eller virksomhed.
- Derudover er det et plus, hvis du har erfaring med live-produktion og After Effects.
Vi forventer derudover, at du:
- Er idérig og kreativ i din historiefortælling.
- Trives i en ofte travl hverdag i newsroom, hvor fleksibilitet er nødvendig, og variationen i opgaverne er store.
- Er en holdspiller, der samtidig kan arbejde selvstændigt.
- Vil være med til at dyrke Ekstra Bladets dna som kritisk vagthund.
- Har lyst til at lave både nyhedsindslag og egenproduktioner.
Vi tilbyder:
- En særdeles varieret hverdag med rig mulighed for selv at præge, hvad du skriver om.
- En ung, dynamisk redaktion med en masse dedikerede kolleger, der brænder for at lave det bedst mulige nyhedssite.
- Særdeles gode arbejdsforhold med blandt andet syv ugers ferie og et stort fokus på trivsel og faglighed.
- Et helt nyrenoveret newsroom på Rådhuspladsen i hjertet af København.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, løn og ansættelsesvilkår aftales konkret, og tiltrædelse er hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktør for Video & Lyd Sofie Rye på telefon 28 29 27 14 eller mail rye@eb.dk.
Send din ansøgning med cv via ekstrabladet.dk under ’Om Ekstra Bladet’ og ’Job hos Ekstra Bladet’ eller på jppol.dk under ’Karriere’ – tryk på stillingen og ’Søg online’.
Ansøgningsfristen er 7. marts 2022. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ekstra Bladet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handikap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.
Ekstra Bladet er Danmarks stærkeste digitale nyhedsmedie.
Hver dag er vi i kontakt med tæt på en million brugere, der følger breaking news i
Danmark og verden. De læser og ser video om kriminalstof, underholdning og
sport og besøger ekstrabladet.dk tæt på 100 mio. gange om
måneden – det forpligter. Kommercielt sætter Ekstra
Bladet standarden med bl.a. dataplatformen Relevance og Platform Intelligence
in News, der udvikler ansvarlig AI- og machine-learning til fremtidens
nyhedsmedie. Og redaktionelt prioriterer vi både de hurtige nyheder samt større
graverprojekter – som bl.a. i 2022 har bidraget til Cavlingprisen. Vi er 300
dedikerede medarbejdere, der arbejder målrettet på at levere relevant indhold
til danskerne – døgnet rundt. Vores arbejdsplads er centralt placeret på
Rådhuspladsen i København, og alle har del i attraktive personaleforhold,
ligesom der er stor mulighed for både personlig og faglig udvikling på en
arbejdsplads med mange funktioner og afdelinger